Blot tre måneder, efter at topchef Lars Fruergaard Jørgensen forsvarede Novo Nordisks diversitetspolitik i USA, har selskabet måttet give efter.

Selskabets amerikanske forretning deltager ikke længere i den globale indsats for at få en mere mangfoldig ledelse.

Nu forklarer Lars Fruergaard Jørgensen over for Berlingske, hvorfor medicinalkoncernen har været nødt til at bøje sig for Donald Trump og droppe et initiativ, som ellers har været et af hans hjertebørn.

Mangfoldighed er ifølge topchefen en dybt forankret del af Novo Nordisks værdigrundlag – kendt som »The Novo Nordisk Way«.

»Det kan ikke gradbøjes,« slår Novo-topchefen fast.

»Men,« tilføjer han, »det er også vigtig at være inkluderende over for regler og lovgivning i forskellige lande.«

»Som en reguleret industri kan vi ikke bare gradbøje regler. Der er regler for, hvordan vi kan markedsføre vores produkter. Der er regler for, hvordan vi dokumenterer sikkerheden af produkter. Og nogle gange er der også regler for, hvordan vi driver diversitetsagendaer, hvordan vi kan udvælge folk til træningsprogrammer, og hvordan vi kan stille mål for ledelsen,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Trumps dekreter sætter retningen

Reglerne, som Lars Fruergaard Jørgensen henviser til, er de anti-DEI-dekreter, som USAs præsident Donald Trump underskrev allerede i sin første uge som præsident.

DEI står for Diversity, Equity og Inclusion og er en fællesbetegnelse for politikker, principper eller kvoter, som virksomheder og det offentlige bruger til at skabe bedre adgang for minoriteter på arbejdsmarkedet.

Et af dekreterne kræver, at regeringsagenturer kontraktligt forpligter leverandører og bevillingsmodtagere til at skrive under på, at de »ikke driver programmer, som fremmer DEI«.

DEI er nemlig ikke længere lovligt under Trump, men derimod umoralsk, som det fremgår af dekreterne.

Det rammer Novo Nordisk, som blandt andet leverer medicin til patienter, der er dækket af de statslige forsikringsordninger Medicare og Medicaid.

På et pressemøde i forbindelse med præsentationen af årsregnskabet for 2024 spurgte Berlingske, om Novo Nordisk kunne blive nødt til at gøre noget eller ændre retorik i USA, efter at en række store virksomheder havde rullet deres initiativer inden for mangfoldighed tilbage.

»Jeg tror, at folk vil føle, at det, jeg giver udtryk for her, er det, jeg altid har givet udtryk for. Så det tror jeg ikke kommer til at ændre sig,« svarede Lars Fruergaard Jørgensen.

Ikke op til os at være smagsdommere

Men nu har han altså bøjet sig og dropper at rapportere konkrete måltal samt at opstille konkrete krav til mangfoldighed i USA.

»Det er ikke op til os at være smagsdommere over, om det, en administration i et givet land mener, er rigtigt. Så vi tilpasser vores rapportering og målfastsættelse, men det ændrer ikke på vores værdier. Novo Nordisk Way kan jeg ikke lave om på. Den gælder fortsat i USA,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Ifølge Lars Fruergaard Jørgensen handler det om ikke at risikere at blive dømt i USA for en fodfejl på noget, som er en formalitet, men som kan betyde, at det bliver sværere for Novo Nordisk at gøre det, »vi faktisk gerne vil internt i virksomheden«.

»Så vi skal selvfølgelig efterleve reglerne, og der er forskellige ting, man ikke må, baseret på den lovgivning, der er. Men vores værdigrundlag i The Novo Nordisk Way gælder stadig lige så meget i USA, som det gælder andre steder. Vi rapporterer bare anderledes på det, og vi måler ledelsen på en anden måde,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Fruergaards hjertebarn

Målene for kønsdiversitet i Novo Nordisk har været lidt af et hjertebarn for Fruergaard.

Det er fem år siden, at han indførte et nyt mål for kønsdiversitet i de øvre dele af ledelsen. Det skete, efter at der nærmest havde været noget, der mindede om et regulært oprør, på vej over manglen på kvinder i ledelsen i Novo Nordisk.

Fruergaard kom dengang frem til, at selskabets hidtidige måde at måle diversitet på ikke gav de rigtige resultater.

Det var ikke nok at opstille mål om, at alle ledelsesteam skulle være diverse, for målene kunne man opfylde ved at hive en udenlandsk medarbejder eller en kvindelig assistent ind og så ellers fortsætte som tidligere.

»Jeg fortryder, at jeg ikke trådte i karakter tidligere på spørgsmålet om diversitet, for det kunne have skabt hurtigere forandringer. Det tog lang tid, før vi rigtig kom op i gear og virkelig fik sat en kultur, hvor vi driver mere inklusion og bliver mere diverse i Novo Nordisk,« sagde Lars Fruergaard Jørgensen dengang i et større interview med Berlingske.

I august 2021 indførte Novo Nordisk derfor nye mål for diversitet og inklusion i ledelse. Et af målene var, at mindst 45 procent af en ledelsesgruppe skulle være kvinder eller mænd senest i 2025. På den måde blev der både plads til fleksibilitet og til de ledere, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde.

I 2021 var andelen af kvinder i lederpositioner på seniorniveau 36 procent. Året efter var den vokset til 39 procent. Ved udgangen af marts i år var andelen 42 procent – altså stadig et stykke fra målet om mindst 45 procent kvinder.

Lars Fruergaard Jørgensen afviser, at ændringerne i USA er et udtryk for, at Novo Nordisk nu bevæger sig i en mere konservativ retning.

»Nej, det gør det ikke. Vi tror, at en grundlæggende præmis for at være en dygtig, innovationsbaseret virksomhed er, at vi har diversitet, og at vi inkluderer forskellige medarbejdere,« siger Lars Fruergaard Jørgensen, der har brugt en del tid på at kommunikere budskabet til medarbejderne internt i Novo Nordisk.

I USA har en række store virksomheder som McDonald's, Google, Meta og Walmart droppet deres DEI-programmer.

Herhjemme vakte det tidligere på året opsigt, da Finans kunne afsløre, at den danske legetøjskoncern LEGO havde fjernet sporene efter mangfoldighed i sin årsrapport og blandt andet ændret sin omtale af kønsbalance som en »ambition«, hvor det tidligere havde været et »mål«.

Blikket er stift rettet mod rummet i disse dage, mange steder i verden, mens man venter på, at en del af et 53 år gammelt, sovjetisk bygget rumfartøj banker ind i Jordens atmosfære.

Kosmos 482 blev sendt op fra Kasakhstan i marts 1972 som en del af en sovjetisk rummission til Venus, men det nåede aldrig længere end til et lavthængende kredsløb om Jorden, før det splittedes i fire dele, efter at der var problemer med raketten, der skulle bringe det op.

Det, der formentlig er landingsmodulet, ventes nu at vende tilbage til Jordens atmosfære omkring 10. maj, efter at have cirklet rundt på sin særdeles langsomme færd lige siden uheldet, med en hastighed på lige nu lidt over 27.000 km/timen, og ifølge den amerikanske rumorganisation NASA vil det næppe være hele modulet, der når at brænde op.

Dele af det kan overleve turen. Hvor Kosmos 482-stykket mere præcis vil lande, kan ingen endnu regne ud, men da 70 procent af Jorden er dækket af hav, vil det næppe forårsage større skade, når det rammer Jorden igen, skriver BBC.

»Det er mere sandsynligt, at man vinder i lotteriet, end at man bliver ramt af dette stykke rumskrot,« beroliger analytiker Stijn Lemmens fra Det Europæiske Rumforskningsagentur (ESA).

Landingsmodulet menes at være omkring en meter bred og veje næsten et halvt ton. Det er konstrueret, så det kan klare den voldsomme varme og det ditto store tryk i Venus' atmosfære. Derfor er det meget robust, hvorfor eksperter mener, at det godt kan overleve hjemrejsen til Jorden.

Modsat moderne rummoduler har Kosmos 482-stykket ikke længere sin faldskærm, som normalt bruges til at bremse hastigheden i faldet.

Der er betydelige penge at spare ved at tanke bilen, hvis man alligevel er i Sverige.

Svenskerne har nemlig Europas næstbilligste benzin, mens danskerne tanker til de næsthøjeste priser.

Lige nu koster en liter benzin i Sverige omkring 15 svenske kroner – det laveste niveau i fire år. Det svarer til 10,30 danske, hvilket fortsat er langt billigere end herhjemme, selv om den svenske kronekurs på det seneste er steget noget.

I dag betaler man 69 danske øre for én svensk krone, hvor man indtil for kort tid siden igennem mange måneder kunne nøjes med at betale 63 danske øre pr. svensk krone.

Kører man ind på en dansk tankstation i dag, skal man forvente at betale omkring 14,79 kroner for en liter blyfri 95-benzin.

Den konservativtledede svenske regering nedsatte 1. januar 2024 afgifterne på benzin og diesel i Sverige.

Under inflationen i sommeren 2022 var benzinprisen i Sverige helt oppe på 24 svenske kroner (16,46 danske). I Danmark toppede benzinprisen 6. juni 2022. Da betalte man 18,92 kroner pr. liter ved tankstanderen.

Lige nu falder olieprisen, som ligger til grund for benzin- og dieselpriserne. Siden begyndelsen af april er en tønde nordsøolie gået fra at koste omkring 75 dollar til nu at være nede omkring de 60 dollar.

Analytikere forventer, at den billigere olie vil smitte af på benzinpriserne, således at disse falder endnu et nøk.

Det dyreste land at tanke benzinbilen op i er lige nu Island.

Strømmen er for alvor gået af Tesla. Produktionen af færdige biler på fabrikkerne i Kina falder for syvende måned i træk, samtidig med at der kommer stadigt flere europæiske katastrofetal over salget.

I april leverede Teslas fabrik i Shanghai i Kina seks procent færre færdige biler end for et år siden, nemlig 58.459 Model 3 sedan og Model Y sport, viser friske tal fra brancheorganisationen China Passenger Car Association (CPCA).

Det er syvende måned i træk, at produktionen er faldet. Det kan ikke ses af tallene, hvor mange af bilerne der sælges i Kina, som er verdens største bilmarked, og i udlandet, men i april voksede det samlede salg af elbiler og hybridbiler (med både el- og benzinmotor) i Kina med 42 procent til 1,14 millioner styk.

Voldsomt fald i salget

Tesla kæmper samtidig med et voldsomt faldende salg globalt, særlig på grund af Tesla-topchef og -storejer Elon Musks deltagelse i amerikansk politik i et nært samarbejde med præsident Donald Trump. Det har skabt forbrugerboykot verden over og har mange steder ført til hærværk mod Tesla-biler, både hos privatpersoner og hos forhandlere, samtidig med at der har været demonstrationer uden for mange Tesla-salgssteder.

I januar-marts var Teslas globale salg det laveste i tre år, selvom elbilsalget stiger og stiger i de vigtigste lande.

En ny udgave af Teslas Model Y har ikke hjulpet Tesla. Salget er kun fortsat nedad.

I Europa er tilbagegangen meget voldsom. Der er kæmpe fald i Teslas salg i otte af de ti lande, hvor elbiler sælger bedst.

I Frankrig og Tyskland, som er de største eurolande, gik Teslas salg i april tilbage med henholdsvis 59,4 og 46 procent. I Frankrig blev der således kun indregistreret 863 nye Tesla-biler. Tyskland er det største elbilmarked i Europa.

Et tredje stort marked, Spanien, gik 36 procent tilbage for Tesla i april, Portugal faldt med 33 procent, hvilket er mere end i de tidligere måneder, mens der i Storbritannien blev solgt 59 procent færre Tesla-biler – nemlig kun 512 styk – end for et år siden.

Det danske Tesla-salg er dykket med hele 67,2 procent i april, overgået af Holland, hvor tilbagegangen er på 73,8 procent. Svenskerne er dog dem, der mest markant har lagt afstand til Tesla. I Sverige faldt Teslas salg i april med hele 80,7 procent sammenlignet med sidste år.

Svenskerne købte blot 203 Tesla-biler. Så lave tal er ikke set siden oktober 2022.

»Ikke i nærheden af niveauet«

I verdens elbilland nummer 1, Norge, lykkedes det godt nok Tesla at fastholde positionen som bedstsælgende bil med Model Y, men ifølge Opplysningsrådet for Veitrafikken (OFV) lå Teslas markedsandel ved indgangen til maj på 11 procent, hvor den for et år siden var på 18 procent.

»Tesla er ikke i nærheden af niveauet, som vi har været vant til, man kan ikke lade som noget andet. Det kan være et tegn på, at mange nu oplever, at andre mærker er lige så interessante og har lige så meget at tilbyde i omtrent samme prissegment,« siger direktør Øyvind Solberg Thorsen.

Kun i Italien kan Tesla smile. Her voksede salget i april med 11,8 procent til 446 biler, viser tal fra det italienske transportministerium.

Men også uden for Europa lider Tesla. I Australien solgte Tesla blot 500 biler i april, 76 procent færre end for et år siden, og i Kina selv er Teslas udfordringer betydelige. Her har kinesiske bilmærker med BYD i front godt fat i forbrugerne. BYD, som i 2024 overhalede Tesla og nu er verdens største elbilproducent, havde i april sin bedste salgsmåned nogensinde. BYD har sat sig som mål at levere 5,5 millioner elbiler i 2025.

Teslas aktiekurs er faldet med 42 procent, siden den i midten af december satte hidtidig rekord. Dengang troede mange investorer, at Elon Musks nære samarbejde med USAs kommende præsident ville hjælpe Tesla. Det er ikke sket.

Det helt store opgør mellem teknologigiganterne truer med at bryde ud – og rystelserne har allerede ramt investorerne.

Google-koncernen blev på få timer 150 milliarder dollar eller 988 milliarder kroner mindre værd, efter at aktiekursen dykkede med 7,3 procent.

Årsagen var Apples udmelding om, at Googles søgemaskine står til at blive droppet som standard på alle iPhones og iPads samt i Apples internetbrowser Safari. Den skal erstattes af kunstig intelligens, som skal skaffe brugerne de svar, som de søger.

Beskeden kom fra topchefen for Apples tjenester, Eddie Cue, da han var i vidneskranken i det amerikanske justitsministeriums monopolsag mod Google.

Her sagde han, at Apple »aktivt ser på« at bruge kunstig intelligens til at levere søgeresultater som alternativ til Google. Det vil sætte et endegyldigt punktum for mange års samarbejde med Google. Der blev dog ikke sat nogen tidsramme på, hvornår det kan ske.

Et seismisk skift

De to selskaber har en aftale til anslået 20 milliarder dollar (132 milliarder kroner) om året, hvorefter Google er standardsøgemaskinen i Apples Safari-browser – altså den, der er forvalgt som søgemaskine, når man køber en ny iPhone eller åbner Safari for første gang.

Aftalen har været med til at sikre Googles position på verdensmarkedet. Omkring 90 procent af samtlige internetsøgninger foretages gennem Google, selv om der findes mange alternativer. For de fleste ændrer aldrig på standardindstillingerne, hvilket Google og Apple udmærket ved.

Eddie Cue fortalte i retten, at antallet af internetsøgninger gennem Safari for første gang faldt i april, fordi brugerne i stigende omfang anvender kunstig intelligens som amerikanske ChatGPT, Googles egen Gemini eller franske Mistral til at søge efter oplysninger og skaffe svar. Apple vil fremover ifølge nyhedsbureauet Bloomberg føje ChatGPT og Perplexity til som de muligheder, brugerne af Apple-udstyr og -programmer kan vælge at søge gennem i stedet for at anvende Googles søgemaskine.

Sågar den kinesiske DeepSeek overvejes tilbudt.

Eddie Cues udmelding antyder, at der kan være et seismisk skift på vej, som kan true Googles dominerende søgemaskineforretning. Det er her, at Google tjener sine store penge, fordi søgemaskinen skaffer Google detaljeret viden om brugerne – viden, der sammen med alle øvrige indsamlede data om brugerne af Googles andre mange tjenester anvendes til at sælge særdeles målrettede annoncer.

De 20 milliarder dollar, som Google hvert år betaler Apple for at være standardsøgemaskine i Safari, udløser ifølge nyhedsbureauet Reuters omkring 36 procent af Googles annonceindtægter på søgemaskinen.

Der er omkring to milliarder iPhones og iPads i brug lige nu.

Alvorlige konsekvenser for Google

Det amerikanske justitsministerium har som et af sine krav til at få brudt Googles dominans på internetsøgninger fremlagt, at Google skal forbydes at betale andre virksomheder for at kunne blive standardsøgemaskine.

»Tabet af eneretten hos Apple ville få meget alvorlige konsekvenser for Google, selv hvis der ikke kommer andre foranstaltninger. Mange annoncører har lagt al deres søgeannoncering hos Google, fordi det praktisk talt er et monopol med en andel på næsten 90 procent. Hvis der var andre farbare alternativer inden for søgning, ville mange annoncører kunne flytte meget af deres annoncebudget væk fra Google,« siger analytiker Gil Luria fra D.A. Davidson til Reuters.

Google har selv tidligere i år indført muligheden for, at man kan vælge at bruge kunstig intelligens på søgesiden. Det er netop et forsøg på at fastholde millioner af brugere fra at anvende andre kunstige intelligenser til deres søgning. Samtidig kan man hos Google få et resumé skrevet med kunstig intelligens oven over de sædvanlige links til sider på nettet, når man søger.

Apple gav sidste år adgang til ChatGPT gennem sin digitale assistent Siri. En bredere brug af kunstig intelligens på Apple-udstyr er dog flere gange blevet forsinket. I mellemtiden er Google, Amazon, Microsoft og Meta/Facebook fortsat med gigantiske investeringer for at sætte sig på markedet for kunstig intelligens.

ChatGPT, der ejes af selskabet OpenAI, som Microsoft sidder på halvdelen af, rapporterede i april, at en ny søgefunktion er blevet brugt en milliard gange om ugen. Den havde i februar flere end 400 millioner ugentligt aktive brugere.

Den rutinerede advokat Janus Malcolm er ikke i tvivl.

Hans sag er et klokkeklart bevis på, at staten har urimeligt gode muligheder for at vinde en retssag over borgere i Danmark.

»Ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning er jeg stærkt bekymret. Og afgørelsen fra Højesteret har ikke gjort det bedre,« siger han.

Advokaten taler om en sag, som han i efteråret førte mod Kriminalforsorgen, der havde modsat sig, at hans klient blev prøveløsladt fra fængslet.

Her blev Janus Malcolm af dommeren i Østre Landsret tildelt et salær på 10.000 kroner.

Hans modpart i sagen – Kammeradvokaten, der bistod Kriminalforsorgen – fik næsten 110.000 kroner.

Janus Malcolm klagede efterfølgende til Højesteret, som i midten af april hævede hans salær til 20.000 kroner.

Men afgørelsen har ikke mindsket advokatens utilfredshed.

»En sag som denne har kæmpe betydning for min klient, så det bekymrer mig, at Højesteret ikke mener, at man som advokat skal bruge mere tid på den. Specielt fordi der fortsat er 80.000 kroner i forskel på mit og Kammeradvokatens salær i sagen,« siger Janus Malcolm og tilføjer:

»Det er helt vanvittigt, at staten kan få lov at bruge fem gange mere på advokatbistand end en almindelig borger i samme sag. Så bliver det svært for borgerne at vinde sagerne,« siger han.

»Det går ikke«

I kølvandet på Janus Malcolms sag fra efteråret 2024 har Berlingske afdækket en række andre eksempler på store uligheder i betaling af advokater, når borgere er oppe imod staten i retten.

I et tilfælde blev salæret til borgerens advokat af retten fastsat til 16.000 kroner svarende til otte timers arbejde, mens statens advokat fik knap 300.000 kroner.

Det har affødt kritik fra både politikere, advokater og Dommerforeningen.

»Hvis Kammeradvokaten kan bruge cirka 50 timer på noget, som vi kun får fem timer til, så er det ikke en fair kamp. Og så har vi et meget stort problem. For det kan simpelthen ikke være rigtigt, at en borger stilles så meget dårligere i sin kamp mod staten,« har Kåre Pihlmann, formand for Landsforeningen for Forsvarsadvokater, udtalt.

Debatten om de store forskelle i salær har i hovedsagen drejet sig om retssager med såkaldt fri proces eller retshjælpsforsikring.

Fri proces-ordningen skal sikre, at borgere – særligt de mindst ressourcestærke – kan føre en retssag, hvis det vurderes, at de har en rimelig grund til det, at sagen har principiel karakter eller er af offentlig interesse.

I den type sager er det statskassen, der betaler borgerens advokat, men salæret fastsættes af dommerne i retten.

De regler gælder dog ikke på den anden side af bordet.

For statens eller kommunens advokater kan i princippet bruge lige så mange timer på en sag, som staten accepterer at betale for.

Det gør sig også gældende i Janus Malcolms sag.

»Det mest rimelige ville være, at retten også fastsatte Kammeradvokatens salær. For når de kan bruge uanede mængder af tid på en sag, mens vi andre arbejder inden for stramme rammer, så bliver det skævt,« siger han.

Er der noget i den konkrete sag, der kan retfærdiggøre, at Kammeradvokaten får mere end fem gange så meget som dig i salær?

»Nej, slet ikke. Jeg ville godt kunne leve med, at deres salær er måske 50 procent højere end mit. Men 500 procent er alt for meget. Det er et kæmpe problem, for det svækker borgernes mulighed for at vinde en sag over staten. Det går ikke.«

Æbler og pærer

Berlingske har stillet en række spørgsmål til Kriminalforsorgen – herunder om, hvad myndigheden i dag tænker om salæret til Kammeradvokaten i den konkrete sag.

»Vi er i kriminalforsorgen meget bevidste om vores brug af kammeradvokaten. Og vi gør os altid grundige overvejelser, inden vi gør brug af ekstern juridisk bistand fra eksempelvis Kammeradvokaten. Som udgangspunkt vil Direktoratet for Kriminalforsorgens juridiske problemstillinger blive løst af vores egne medarbejdere. Men der kan være tilfælde, hvor ekstern juridisk bistand er nødvendig,« lyder svaret. 

Videre skriver Kriminalforsorgen, at myndigheden modtager et salæroverslag fra Kammeradvokaten, inden et samarbejde startes - og der bliver løbende holdt øje med, om fakturaerne står med med overslaget.

»Hvis det ikke er tilfældet, rejser vi det over for Kammeradvokaten,« skriver Kriminalforsorgen.

Hos Kammeradvokaten skriver partner Jacob Pinborg, der har ført sagen mod Janus Malcolms klient på vegne af Kriminalforsorgen, at det slet ikke giver mening at sammenligne salærerne.

»Vores arbejde med sagen har efter aftale med Kriminalforsorgen været ganske omfattende og adskiller sig markant fra det arbejde, som Janus Malcolm har udført i forbindelse med retssagen. Vores salær kan derfor ikke sammenlignes med hans salær, da det vedrører forskellige ting. Det er at sammenligne æbler og pærer,« skriver han.

Jacob Pinborg argumenterer blandt andet med, at sagen rejste »principielle spørgsmål af væsentlig betydning for Kriminalforsorgens praksis i sager om prøveløsladelse«.

Han påpeger derudover, at Kammeradvokaten som advokat for en myndighed har »en særlig forpligtelse til at redegøre udførligt for regelgrundlaget med tilhørende retspraksis samt de faktiske forhold i sagen, for at retten kan træffe afgørelse på et oplyst grundlag«.

Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, ved det godt. 

Investorernes tillid til selskabet er ikke, hvad den har været. Og selvom årsagerne er mange og i nogle tilfælde har været ude af hans hænder, så er der kun én måde at fikse det på:

Hårdt arbejde og eksekvering af selskabets planer. 

Lars Fruergaard Jørgensen erkender samtidig i et interview med Berlingske, at han og resten af topledelsen kunne have været bedre til at kommunikere med markedet og til at opdage truslerne.

Det gælder først og fremmest de kinesiske, indiske og colombianske kemifabrikker, der er sluppet afsted med at producere en kemisk variant af Novos topprodukt, Wegovy, i hidtil usete mængder og sende det under radaren ind i USA. 

Lars Fruergaard Jørgensen lægger ikke skjul på, at han ikke bryder sig om, at selskabets investorer ikke er tilfredse, sådan som Berlingske kunne fortælle i weekenden.

Men det kan være svært at gøre noget i situationen, når aktiekursen befinder sig på en nedadgående kurve, som Novo Nordisks aktiekurs har gjort – i hvert fald indtil nu – fortæller han.

»Det er klart, at hvis du har en aktiekurs, der går nedad, så bliver alt opfattet som manglende tillid, mens hvis de samme ting skete i en tid, hvor aktiekursen går opad, så havde man ikke lagt mærke til det,« siger Lars Fruergaard Jørgensen, der uddyber:

»Jeg prøver ikke at underspille det. Jeg erkender, at vi har et ansvar for kommunikationen. Men nogle gange kan det være svært at kommunikere noget, man ikke har set komme.«

Novo-topchefen præsenterede onsdag et første kvartalsregnskab, som viste, at salget af vægttabsmedicin i USA er påvirket af kopiproduktion i så hidtil uset grad, at det har været nødvendig med en nedjustering af forventningerne til omsætning og indtjening for resten af 2025. 

Novo Nordisks forventninger til salgsvækst i år lyder nu på 13-21 procent mod tidligere 16-24 procent, mens væksten i driftsindtjeningen nu regnes til at blive på 16-24 procent mod tidligere 19-27 procent.

Forud for onsdagens regnskab har Berlingske spurgt flere investorer – små og større – hvad de gerne ville spørge Lars Fruergaard Jørgensen om.

Og her går ét spørgsmål igen: Hvordan kan vi stole på Novo Nordisk efter en række situationer, hvor selskabet enten ikke har sagt noget eller har været uklar i dets kommunikation?

Som en mindre investor skrev til Berlingske:

»Dybest set vil jeg vide, om Lars Fruergaard Jørgensen vil gøre det bedre med markedskommunikationen i fremtiden?«

Claus Henrik Johansen er direktør og stifter af den børsnoterede investeringsfond Global Health Invest, som blandt andet har aktier i Novo Nordisk, Eli Lilly og Roche. Han pegede i en artikel for nylig i Berlingske på, at der har været skepsis over for Novo Nordisk gennem længere tid i aktiemarkedet, faktisk siden sidste sommer.

Tilliden led et alvorligt knæk, da Novo Nordisk kort før jul offentliggjorde resultater, der ikke levede op til de forventninger, Novo Nordisk selv havde meldt ud angående selskabets nye, store håb, CagriSema. 

Endnu et knæk kom ifølge Claus Johansen, da Novos øverste ansvarlige for kommerciel strategi, Camilla Sylvests, forlod selskabets i begyndelsen af april. Her var Novo Nordisks topledelse påfaldende tavs. Det førte til ny usikkerhed og nye spørgsmål om Novos kommercielle strategi.

Og så pegede Claus Johansen netop på de konsekvenser af kopiversioner af Wegovy på det amerikanske marked, som først blev nedtonet af topledelsen, men siden viste sig at have langt større betydning, end selskabets topledelse fortalte i forbindelse med årsregnskabet i februar. Det har altså nu har ført til en tydelig nedjustering af forventningerne.

Derfor forlod Camilla Sylvest Novo Nordisk

Når det gælder kommunikationen omkring CagriSema i december lægger Lars Fruergaard Jørgensen sig fladt ned. 

»Det er klart, at hvis man indikerer et vægttab på 25 procent og så leverer under det, så er det klokkeklart en skuffelse. Vi har også tidligere kommunikeret foreløbige datapunkter, som ikke kom. Så vi har lært det på den hårde måde. Jeg tror ikke, at du skal forvente, at vi kommer til at tale om vægttabsprocenter på forhånd fremover,« siger Lars Fruergaard Jørgensen. 

Camilla Sylvest afgang er anderledes. Her mener Lars Fruergaard Jørgensen ikke, at han kunne have gjort det meget anderledes. 

»Camilla og jeg havde haft en diskussion om, hvad hendes næste rolle skulle være, over et stykke tid. Det ender med, at Camilla, når hun vurderer mulighederne i firmaet og også nogle private ting, som hun gerne vil bruge tid på – og som jeg ikke ønsker at dele med andre – kommer til den konklusion, at hun gerne vil holde i virksomheden. Og hun siger, at hun vil sætte pris på, hvis hun kan få lov at holde hurtigt,« fortæller Lars Fruergaard Jørgensen. 

Det fik Camilla Sylvest lov til. Herefter benyttede Lars Fruergaard Jørgensen lejligheden til at gennemføre en række ændringer i organiseringen af topledelsen.

»Det er sådan nogle ting, man ikke kan kommunikere bredt,« siger Lars Fruergaard Jørgensen, der mener, at det hele kommer til at se mere dramatisk ud, end det er, fordi aktiekursen i forvejen er faldet, og der ikke skal meget til at skabe yderligere mistillid.

Når det gælder kopivarianterne af Wegovy, som har overstrømmet det amerikanske marked i ganske voldsomme mængder de seneste måneder, så lægger Lars Fruergaard Jørgensen ikke skjul på, at omfanget er kommet bag på Novo Nordisk.

For blot tre måneder siden i forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet for 2024 talte Novo Nordisks topledelse ganske vist om, at det kunne have en vis betydning, men slet ikke i det omfang, det siden har vist sig.

Vi havde ikke set det komme

Ifølge Lars Fruergaard Jørgensen fylder salget af kopivarianter på det amerikanske marked ifølge Novo Nordisks markedsresearch lige så meget som salget af Wegovy.

Det rammer Novo Nordisk særligt hårdt, da 70 procent af salget af kopivarianter er efterligninger af Wegovy. 

»Vi havde ikke set det blive så stort. Jeg ved ikke, om nogen havde set det. Man kan selvfølgelig have en forventning om, at vi som markedsaktører skal vide det. Men der er ingen fortilfælde for, at compounding er blevet så stort,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Compounding dækker over en mulighed i USA for at apoteker må producere medicin, som man ellers ikke kan få fat i. Det gælder blandt andet medicin, som står på de amerikanske lægemiddelmyndigheders mangelliste, og der har Wegovy stået indtil oktober sidste år. Derfor har apoteker helt lovligt kunnet blande kopivarianter af Wegovy, som i stigende omfang blevet solgt især via onlineklinikker.

»Når man har været tre årtier i en reguleret industri som medicinalindustrien, så er det svært at forestille sig, hvordan det kan lade sig gøre,« siger Lars Fruergaard Jørgensen. 

Efter at omfanget for alvor er gået op for Novo Nordisk, har selskabet dog også fundet en forklaring, som måske lyder lidt langt ude, hvis det altså ikke var fordi intet mindre end én million amerikanerne vurderes at være i behandling med kopipræparaterne i øjeblikket. 

Kemifabrikker i Kina og import under radaren

Ifølge Lars Fruergaard Jørgensen er kopivarianter af aktivstoffet i Wegovy, semaglutid, blevet fremstillet på fabrikker i især Kina, men også Indien og andre lande i store mængder. Derefter er det blevet importeret til USA. Derefter er semaglutid-varianterne blevet formuleret på apoteker, der har lov til at lave kopivarianter. Og derefter solgt til mindst én million amerikanere.

Novo Nordisks semaglutid er et biologisk lægemiddel og bliver fremstillet under yderst sterile og kontrollerede forhold i store fabrikker, der er godkendt af myndighederne. 

Så hvordan kan det overhovedet lade sig gøre for dubiøse fabrikker i blandt andet Kina at lave kopivarianter?

Det har Novo Nordisk også fundet et svar på. Mens Novo Nordisk producerer semaglutidmolekylet ved hjælp af genmodificeret gær, så er det nemlig også muligt at opbygge molekylet ved hjælp af syntese-kemi. 

Det sker ved at blande en masse kemikalier og bygge molekylet op på den måde, forklarer Lars Fruergaard Jørgensen.

»Det foregår i store kemifabrikker i Kina, Indien, Colombia og andre steder, hvor man ellers typisk laver narkotika eller efterligning af andre stoffer. Og så er det blevet importeret ad forskellige kanaler til USA,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

I USA har der indtil nu været en regel, som betyder, at importerede stoffer under en vis mængde ikke bliver kontrolleret. Det har kopiproducenterne været i stand til at udnytte, og de har altså produceret Wegovy-efterligningerne med aktivstoffer, der ikke er godkendt af de amerikanske myndigheder. 

Ifølge Lars Fruergaard Jørgensen er det smuthul nu ved at blive lukket. Samtidig slog en amerikansk domstol fast, at produktionen af kopivarianterne af Wegovy skal stoppe senest 22. maj i år. 

Sådan vil Fruergaard vinde tilliden tilbage

Novo Nordisk har samtidig taget en række initiativer for at få brugerne af kopivarianterne til at skifte til Wegovy i stedet. Blandt andet vil selskabet gøre brugerne opmærksomme på, at deres brug af Wegovy i mange tilfælde vil være dækket af deres sundhedsforsikringer. 

Novo Nordisk har også indledt en salgsoffensiv i USA, som omfatter aftaler med nogle af de onlineklinikker, der indtil nu har solgt kopivarianter af Wegovy, om salg af Wegovy til Novo Nordisks særligt lave pris på 499 dollar. 

Derudover har Novo Nordisk indgået en aftale med USAs største medicinindkøber, CVS, som betyder, at CVS fremover kun udleverer Wegovy til brugere, der køber deres medicin via CVS.

»Hvis vi skal have tilliden tilbage, skal vi eksekvere på vores planer. Og så skal vi have stoppet kopiproducenterne,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Flere aktieanalytikere spurgte dog på et investorkald onsdag eftermiddag ind til, om kopivarianterne af Wegovy var den eneste grund til Novo Nordisks problemer i USA, eller om det også kunne hænge sammen med, at ærkerivalen Eli Lilly har bragende succes med at sælge sin vægttabsmedicin.

Lars Fruergaard Jørgensen holder dog fast i, at kopiproducenterne er »en stor del« af forklaringen.

Det israelske selskab bag den berygtede spionsoftware Pegasus er af en domstol blevet pålagt at betale en milliarderstatning til det Meta-ejede WhatsApp for at have bistået med overvågning af journalister, aktivister og politiske modstandere.

En domstol i Californien i USA har pålagt NSO Group at betale 168 millioner dollar eller 1,12 milliarder kroner i erstatning efter seks års armlægning mellem USAs største sociale netværk og verdens mestkendte producent af spionsoftware.

Det er første gang, at producenten af spionsoftware holdes ansvarlig for at overtræde lovgivningen. Dommen kan derfor få vidtrækkende konsekvenser.

Åbner for nye store sager

Den åbner for nye slag fra Apple, Amazon, Android og andre globale platforme, som Pegasus-softwaren har misbrugt eller forsøgt at hacke sig ind i for at kunne overvåge folks telefoner. Apple har for flere år siden lagt sag an mod NSO.

I december 2024 fik Facebook-koncernen, der officielt hedder Meta, rettens ord for, at NSO ulovligt havde udnyttet en sikkerhedsbrist i WhatsApps programkode til at installere Pegasus-programmet på brugeres telefoner.

En jury har nu afgjort, at det skal koste et milliardstort beløb som straf.

»Dagens dom i WhatsApp-sagen er et vigtigt skridt mod privatlivets fred og sikkerhed som den første sejr mod udviklingen og brugen af ulovlig spionsoftware, som truer alles sikkerhed og privatliv,« siger Meta i en udtalelse.

NSO vil nu nøje granske dommens detaljer, inden selskabet ventes at appellere strafudmålingen.

Pegasus anses for at være noget af verdens mest avancerede spionsoftware. Den udnytter sikkerhedshuller i mobilsoftwaren iOS fra Apple og Android fra Google og Windows fra Microsoft. Gennem en lettilgængelig brugerflade bliver det så muligt for Pegasus' brugere at udnytte hullerne til at slippe ubemærket ind og derefter kunne foretage omfattende overvågning af ramte telefoner og computere.

1.400 brugere ramt af overvågning

Pegasus er blevet brugt i lande som Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Indien, Mexico, Marokko og Rwanda.

En rapport fra Europa-Parlamentet kortlagde i november 2022, at Pegasus var blevet solgt til 14 EU-lande. Ungarn, Polen, Spanien og Grækenland er alle blevet beskyldt for at anvende programmet mod borgere og politikere.

WhatsApp lagde i 2019 sag an i USA, efter at det blev afsløret, at 1.400 WhatsApp-brugere – heriblandt journalister og menneskerettighedsforkæmpere – over to uger havde været mål for softwaren.

NSO blev i november 2021 sat på USAs sorte liste af daværende præsident Joe Bidens regering.

NSO er stiftet af tidligere medarbejdere i den israelske efterretningstjeneste.

Tirsdag ankom der et skib fra Kina til Port of Los Angeles.

Det var det første, hvor varerne om bord var blevet pålagt en told på svimlende 145 procent

For de amerikanske forbrugere er det nu kun et spørgsmål om få uger, før de kommer til at mærke stigende priser på en lang række forbrugsvarer.

Samtidig har de nye høje toldmure vendt op og ned på alt på fragtmarkederne.

Containere ophober sig i kinesiske havne, mens andre er blevet efterladt og sågar kastet over bord.

Og midt i det hele står Mærsk.

Torsdag præsenterer virksomheden regnskab. Det skal handle om årets første tre måneder, men langt den mest opmærksomhed vil være rettet mod, hvad det store danske rederi har oplevet siden den såkaldte Liberations Day, hvor den amerikanske præsident Donald Trump 2. april pålagde striber af toldsatser på adskillige lande.

»Mærsk er et af de største containerrederier i verden og befinder sig midt i handelskrigen. Derfor er det særligt interessant at høre, hvordan de har oplevet den seneste måned,« siger Mikkel Emil Jensen, analytiker fra Sydbank.

Mest modvind

Mærsk har ikke meget indflydelse på handelskrigen og kan bare iagttage, hvordan Kina og USA har væltet bunkevis af toldsatser ned over hinanden.

Mikkel Emil Jensen er ikke i tvivl om, at det meste af den seneste tids udvikling er dårligt for Mærsk, men der kan også være enkelte lyspunkter i regnskabet torsdag.

»Min forventning er, at det hovedsageligt er modvind for dem, særligt på ruterne mellem USA og Kina. Men der kan være andre ruter, hvor der har været vækst,« siger Mikkel Emil Jensen og peger på, at andre asiatiske lande vil forsøge at overtage en del af Kinas rolle som storeksportør til USA.

I påsken tog amerikanerne endnu et skridt, da de varslede en afgift på alle kinesisk byggede skibe, som ankommer til en havn i USA. Det vil træde i kraft om knap et halvt år og ventes at få konsekvenser for både verdenshandlen og rederierne.

Afgifterne på kinesiske skibe skal efter planen sætte gang i amerikansk skibsbygning – noget, der ligesom i de fleste europæiske lande i mange årtier har været stærkt begrænset.

På kort sigt vil det betyde, at rederierne vil flytte alle kinesisk byggede skibe væk fra USA for at undgå afgifterne. Det er en kompliceret operation, fordi mange af de skibe er bygget specifikt til det amerikanske marked.

Samtidig er det en omstændelig og kompliceret proces at flytte store dele af verdensflåden rundt på kloden til andre ruter langt fra USA.

Mellem 0 og 20 milliarder

I de amerikanske havne er mængderne af varer, som kommer fra Kina, faldet dramatisk. Havnene i Los Angeles havde forventet 80 containerskibe fra Kina i maj, men allerede nu er 20 procent af dem aflyst, mens andre sejler halvfyldte.

»I denne uge er vi nede med omkring 35 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, og de fragtskibe, der kommer ind nu, er de første, der er knyttet til de toldsatser, som blev opkrævet mod Kina og andre steder i sidste måned,« sagde topchef Gene Seroka fra Port of Los Angeles tirsdag til CNN.

Alt det gør, at Mærsk kommer til at være meget forsigtig, når topledelsen skal forholde sig til, hvad virksomheden kommer til at tjene resten af året.

Mærsk fremlagde i februar en forventning til driftsindtjeningen for 2025 med et usædvanligt bredt spænd. Den lyder på en indtjening på et sted mellem nul og 20 milliarder kroner Det er næppe sandsynligt, at den danske virksomhed vil indsnævre det skøn.

»På mange måder ved Mærsk lige så lidt om, hvad Trump kan finde på som os andre, og derfor vil de helt sikkert understrege, at 2025 vil være mere usikkert end normalt,« siger Mikkel Emil Jensen.

Hvad gør Europa?

Den omfattende handelskrig kan senere eskalere yderligere, hvis Europa vælger at gengælde de toldsatser amerikanerne har lagt på europæiske varer. Indtil videre har EU dog åbnet for forhandlinger, men fører de ikke til noget, er det sandsynligt med nye toldsatser på amerikanske varer, der skal til Europa.

For Mærsk er alt det problematisk, og det kommer efter stribevis af begivenheder, som har skabt masser af usikkerhed for containerrederierne.

Coronapandemien var i første omgang bekymrende for dem, men endte med at være den måske mest lukrative enkeltbegivenhed for en dansk virksomhed nogensinde. Efterspørgslen efter fysiske varer produceret i Asien var nemlig enorm i USA og Europa, hvor forbrugerne bestilte alt fra møbler over elektronikprodukter til nye sko, mens de var lukket inde og ikke kunne bruge penge på rejser og andre oplevelser.

For Mærsk betød det, at 2021 og 2022 endte med de største overskud nogensinde i Danmark. Alene i 2022 tjente Mærsk mere end 200 milliarder kroner, hvilket ingen andre virksomheder nogensinde har været i nærheden af.

Men netop som alt tegnede mere stabilt efter coronakrisen, brød krigen i Ukraine ud. Senere lukkede den iranskstøttede Houthi-oprørsbevægelse i Yemen den vigtige suezkanal. Houthierne sendte raketter efter vestlige skibe i protest mod Israels krig i Gaza og tvang rederierne til at tage den lange omvej syd om Afrika.

Nu står Mærsk med endnu en stor udfordring. Måske får vi torsdag mere at vide om, hvordan det påvirker den danske virksomhed.

»Der er altid fokus på regnskaberne, men med det Mærsk sender ud torsdag, vil der være ekstra meget opmærksomhed,« siger Mikkel Emil Jensen.

Regnskabet for Mærsk forventes offentliggjort cirka klokken otte torsdag morgen.

Den standhaftige, canadiske boykot af USA får nu direkte konsekvenser i en række grænsebyer i USA, som er helt økonomisk afhængige af deres nordlige nabo.

En række virksomheder i den nordvestlige, amerikanske delstat Washington har måttet afskedige ansatte, andre er helt lukket, efter at canadiske forbrugere har sat hårdt mod hårdt og sagt nej til både amerikanske varer og besøg i USA.

Canadierne er stærkt utilfredse med USAs præsident Donald Trumps ageren og udtalelser om blandt andet at gøre Canada til USAs 51. delstat.

»Vi kan ikke overleve uden Canada. Det kan vi bare ikke,« siger Ali Hayton, ejer af en stor grønthandel i byen Point Roberts, til nyhedsbureauet Bloomberg.

Canadierne bliver væk, og alene grønthandelens salg er dykket med 30 procent i forhold til for et år siden. Ali Hayton frygter, at der ikke er indtægter nok til at fastholde de 17 ansatte, fordi 80 procent af omsætningen kommer fra canadiere, der tager over grænsen i sommermånederne.

Desuden har der været en pæn trafik med pakkeafhentning, hvor canadiere, der bor tæt på, kører over grænsen og henter deres forsendelser. Et af udleveringsstederne i Point Roberts er lukket efter et fald i omsætningen på 75 procent i marts.

Værre end under coronanedlukningerne

Lokale indbyggere i grænseområderne beskriver situationen som værre end under coronanedlukningerne. Denne gang er der nemlig ingen økonomisk støtte fra myndighederne, og alle kan frit bruge deres penge andre steder.

En indbygger sammenligner det med at være en mineby.

»Og når minen lukker, hvad sker der så med byen?« lyder det retoriske spørgsmål.

Den tredjetravleste grænseovergang mellem USA og Canada, ved Blaine i Washington, har i de to første uger af april oplevet en nedgang på 52 procent i trafikken over grænsen.

De manglende canadiske forbrugere rammer ikke blot forretninger i USA, men også de skatteindtægter, som byerne i grænseområderne ellers henter hjem.

I Canada har mange butikker fjernet amerikanske varer fra hylderne, og premierministeren i den canadiske delstat British Columbia, David Eby, er blandt de mange, der har opfordret canadierne til at aflyse deres ture til USA, købe canadiske varer og gøre deres boykot synlig for at sikre, at »amerikanerne forstår, hvor vrede vi er«.

Canadas nyvalgte premierminister, Mark Carney, har fjernet en CO₂-afgift, efter at delstaten Washington øgede sin. Dermed har canadierne mistet incitamentet til at køre over grænsen for at tanke billigt, og samtidig udebliver en del af grænsehandelen i Washington, der med 40 procent arbejdspladser bundet til international handel er en af de mest handelsafhængige økonomier i USA.

Flyselskab aflyser ni ruter til USA

Det amerikanske luftfartsselskab WestJet har indstillet ni ruter mellem Canada og USA som følge af manglende passagerer. Blandt dem er ruter, som WestJet er alene om at flyve direkte på.

Foreløbig er en helt ny rute mellem Vancouver i Canada og Austin i USA sat på pause indtil oktober, og andre ruter til Orlando, Los Angeles og Chicago er indstillet frem til oktober. Til gengæld er der skruet op for indenrigsflyvninger i Canada samt til Europa »for at hjælpe canadiere med at flyve dertil, hvor de ønsker«, som WestJets talsmand udtrykker det.

Det vigende passagertal på flyvningerne til USA skyldes, at canadiere i stigende grad undgår USA.

WestJets konkurrent, Air Canada, har meldt om et fald på ti procent i forhold til sidste år på bookede flyvninger mellem Canada og USA for april-september.

Canadiske virksomheder er lige nu ved at omstille deres salg mod nye markeder, nu, hvor Trumps toldkrig har gjort canadiske varer i USA langt dyrere.

Canada har historisk været afhængig af USA. 75 procent af Canadas eksport går til USA, og Canada var et af de første lande, som blev ramt af Donald Trumps straftold. Canadas økonomi er mindre end en tiendedel af USAs, der er verdens største, og det er dyrt at sende varer med skib til andre lande.

Alligevel forsøger mange canadiske virksomheder nu at komme ind på nye markeder i blandt andet Asien og Europa, samtidig med at de må meddele de faste kunder i USA, at priserne vil stige på de varer, som fortsat leveres her.