Selvom det var Niels Bohr, der skabte grundlaget for meget af det, der i dag er kvanteteknologi, stod det ikke skrevet i stjernerne, at Danmark skulle bringe sig i centrum af udviklingen af fremtidens superkræfter.

Det er sket takket være stærke lokale ildsjæle, og derfor blev den danske fysiker og professor Jan Westenkær Thomsen torsdag aften hædret med den danske it-verdens allerstørste pris for sit utrættelige arbejde inden for kvanteteknologi.

Den 59-årige professor ved Niels Bohr Institutet har nemlig været med til at sikre Danmarks centrale placering i den videnskabelige og teknologiske revolution, som i disse år ruller verden over i kampen om at være først til at tæmme de utrolige kræfter, som Niels Bohr drømte om, og som kan sætte verdens nuværende supercomputere til vægs.

»Jan Westenkær Thomsen er en af hovedarkitekterne bag Danmarks positionering som frontløber inden for kvanteteknologi. Hans arbejde står på skuldrene af arven fra Niels Bohr og et verdensførende, dansk forskningsmiljø, og han har helt unikt samlet og skabt grobunden for Danmarks globale kvanteøkosystem i et stærkt samarbejde med virksomheder, ministerier og iværksættere,« siger Natasha Friis Saxberg, der er administrerende direktør i IT-Branchen, som samler de danske it-virksomheder.

Hvor almindelige computere arbejder med bits (altså enten nuller eller ettaller), kan kvantecomputere arbejde med kvantebits (eller »qubits«) – en superværdi, som både er nul og et på samme tid.

Dermed kan en kvantecomputerchip udføre væsentligt flere og langt mere komplicerede beregninger, end en normal computer er i stand til. Den kan løse regneopgaver på sekunder, som før tog uger, måneder og år – men lige nu er udfordringen at fastholde de flygtige superkræfter, så de kan bruges stabilt.

Det arbejdes der verden over på at være først til at løse.

Perlerække af prismodtagere

Det er 35. gang, at IT-Prisen uddeles i et samarbejde mellem IT-Branchen og Computerworld til en eller flere personer, der »på særligt fremragende vis« står bag nytænkning eller nyskabelser. Overrækkelsen sker i forbindelse med IT-Branchens årsmøde, og med æren følger en lille, 3D-printet skulptur samt et stort hædersbevis og et endnu større skulderklap fra kolleger og konkurrenter.

Tidligere modtagere tæller en perlerække af danskere, der har gjort noget ekstraordinært.

På listen står navne som EUs danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager, David Helgason fra spilsuccesen Unity Technologies, Mette Lykke fra løbeappen Endomondo, de tre stiftere af den succesrige, danske it-virksomhed Zendesk (Morten Primdahl, Mikkel Svane og Alexander Aghassipour), den frivillige klub Coding Pirates, der lærer 7-17-årige at programmere og dermed stå bedre rustet til fremtiden, samt en anden af Danmarks store programmører, Anders Hejlsberg fra Microsoft, som står bag hele tre programmeringssprog – først Turbo-Pascal, siden Delphi og senest C# (udtalt »C sharp«).

I 2024 fik manden bag en af Danmarks store it-succeser, Michael Holm fra Systematic i Aarhus med nu flere end 1.200 ansatte, hæderen.

Et multitalent

Juryen lægger vægt på, at Jan Westenkær Thomsen har været helt afgørende for, at Danmark er blevet gjort til stedet, hvor man kommer, hvis man vil forske, arbejde eller investere i kvanteteknologi.

Hans arbejde har sikret politisk opbakning til en national kvantestrategi, trukket NATOs DIANA-center til København og sikret den brede opbakning.

»Hans unikke kombination af akademisk dybde, strategisk lederevne og formidlingstalent har ikke kun styrket dansk forskning, men har også sikret et strategisk samarbejde med centrale og visionære aktører som Novo Nordisk,« siger Kaare Danielsen, administrerende direktør i Jobindex, der er en del af juryen.

Jan Westenkær Thomsen er stifter af og formand for Danish Quantum Community, som samler universiteter, virksomheder og myndigheder, og er daglig leder af Novo Nordisk Quantum Computing Programme (NQCP), som koordinerer arbejdet med at opbygge en kvantecomputer, som ifølge prismodtageren »vil få verdens stærkeste supercomputer til at ligne en kugleramme«.

Prismodtageren deltager også i NATOs rådgivningsgruppe for nyskabende teknologier og er gået til opgaven med en insisteren på, at kvanteteknologiens værdi ligger i civilsamfundet. Desuden er han med i EUs ekspertpanel for kvanteteknologi.

Thomas Plenborg, en af dansk erhvervslivs mest omtalte personer i de seneste måneder, åbner nu for første gang op for den dramatiske uro i transportkoncernen DSV.

Plenborg, der hidtil har afvist alle interview, fortæller, at han er stærkt utilfreds med de mange læk af fortrolige oplysninger, som har præget en af Danmarks absolut største virksomheder.

»Det her forløb har været helt på Månen. Det, som har været fremme, burde have været holdt inde i bestyrelseslokalet og ikke være endt i pressen,« lød det fra Thomas Plenborg.

Han taler med Berlingske efter den årlige generalforsamling i DSV. Det sker efter en periode, hvor han er blevet beskyldt for at bryde aftaler og træffe beslutninger uden om bestyrelsen i DSV.

Berlingske har blandt andet tidligere kunnet fortælle om en fortrolig intern bestyrelsesevaluering fra konsulenthuset Deloitte.

Den rettede en hård kritik mod Plenborg og konkluderede blandt andet, at han burde have involveret den øvrige bestyrelse, da den tidligere topchef Jens Bjørn Andersen blev fyret i efteråret 2023.

Men også i flere andre medier har der været gengivet fortrolige oplysninger, og det er Thomas Plenborg i dag skuffet over.

»Det her klæder hverken selskabet eller de kilder, som eventuelt har afsløret noget. Jeg synes bestemt ikke, at det her har været i nogens interesse, og jeg er virkelig ærgerlig over det,« sagde formanden.

Var bedst for virksomheden

Han sagde på generalforsamlingen, at han gik til kanten for god selskabsledelse, da han valgte at blive siddende som formand. Men han understregede samtidig, at han kun gjorde det, fordi han mente, at det overordnet var det bedste for virksomheden.

»Vi er fuldstændig klar over, at det rækker ud over, hvad der normalt anses som god selskabsledelse i virksomheder,« sagde han.

Han henviste til, at det oprindeligt var meningen, at han skulle stoppe som formand for DSV, men at den proces blev indstillet midt i processen, fordi DSV indledte forhandlinger om at købe den store tyske konkurrent DB Schenker.

Det endte med, at DSV vandt købsprocessen og købte den tyske virksomhed for mere end 100 milliarder kroner. Men den store handel var en væsentlig grund til, at han ikke kunne stoppe.

»Bestyrelsen besluttede, at kontinuitet var vigtig, indtil Schenker var integreret Det var afgørende på grund af omfanget af opkøbet, og vi fik at vide fra investorerne, at vi ikke skulle »vippe båden« for meget,« sagde Thomas Plenborg.

Processen har ført til, at tre af Danmarks mest velansete erhvervspersonligheder – Niels Smedegaard, Malou Aamund og Helle Østergaard Kristiansen – forlod bestyrelsen på generalforsamlingen.

Men det skete ikke for Plenborg, som stadig sidder tilbage i bestyrelsen. I dag mener han, at hans primære fejl ligger i den måde, afskedigelsen af Jens Bjørn Andersens blev kommunikeret ud på.

»Vi skal være dygtige til at forklare vores beslutninger. Det er en rimelig feedback, og det har vi taget konsekvensen af,« sagde Plenborg og forklarede blandt andet, at der bliver oprustet i DSVs kommunikationsafdeling.

Han tilføjede, at processen med at finde en ny formand nu vil blive genoptaget. Men præcis hvornår han forlader bestyrelsen er uklart.

»Hvis integrationen af DB Schenker går fornuftigt, genoptager vi planerne om at ændre i bestyrelsen. Det er, hvad vi kan sige nu, ud over, at vi regner med at skifte ud på en post til næste generalforsamling. Vi vil ikke klæbe til vores taburetter, men bare gerne hjælpe virksomheden,« sagde Plenborg.

ATP støtter generationsskifte

Meldingen om, at DSV nu kigger på at udskifte Thomas Plenborg, blev modtaget positivt fra en af virksomhedens største aktionærer.

»Jeg støtter formanden i, at DSV de kommende år vil starte generationsskiftet,« lød det fra Claus Wiinblad, direktør og chef for danske aktier i ATP, på generalforsamlingen.

En investor med navnet Peter Bundgaard fra BLS Capital gik også på talerstolen under generalforsamlingen. Efter en lang ros af ledelsen udtrykte han sin utilfredshed med kritikken af Thomas Plenborg. Han kaldte den meget unfair, hvilket fik aktionærerne til at klappe afmålt, selvom Bundgaard dog kunne glæde sig over et anerkendende nik fra DSV-ledelsen.

På generalforsamlingen blev de to nominerede kandidater, Sabine Bendiek og Natalie Shaverdian Riise-Knudsen, valgt til bestyrelsen. 

På en kommende ekstraordinær generalforsamling vil Jochen Theves, der i dag er administrerende direktør i Schenker, også træde ind.

Danskerne gør det i stor stil, men det er risikabelt, mener erhvervslivet.

En boykot af amerikanske varer kan nemlig blive værst for os selv, lød advarslen i Berlingske torsdag.

Men det er ifølge politisk kommentator og debattør Jarl Cordua et knæfald for Donald Trump.

Erhvervslivets løftede pegefinger får således ikke ham til at ryste på hånden – eller genoverveje sin egen boykot af amerikanske varer.

»Donald Trump er en forræder mod Vesten og mod den alliance, vi har. Skulle man så bare lade som ingenting og gå ned og købe amerikanske produkter? Det tror jeg, at rigtig mange mennesker har svært ved,« siger han.

Jarl Cordua er aktiv i debatten og har på det sociale medie Blue Sky – et alternativ til det sociale medie X, der er ejet af Elon Musk – opfordret til en boykot af USA.

Ifølge tre af landets største erhvervsorganisationer er det farligt for Danmark og sætter økonomien på spil.

Men for Jarl Cordua kommer pengene ikke i første række.

Ytringsfriheden spiller andenviolin

Den danske boykot har vind under vingerne.

Hver anden dansker har bevidst undladt at købe varer fra USA siden indsættelsen af den amerikanske præsident, Donald Trump. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Megafon for TV 2.

Og i skrivende stund har knap 90.000 personer også meldt sig ind i Facebook-gruppen »Boykot varer fra USA«.

Men samtidig er USA Danmarks største eksportmarked. Og netop det frygter erhvervslivet, den danske boykot kan have konsekvenser for.

Erhvervslivet argumenterer for, at man som forbrugere gerne må boykotte amerikanske varer, men at »vi kan risikere at tabe meget mere som land, end vi vinder på det«, lød det fra administrerende direktør i SMVdanmark Jakob Brandt i Berlingske.

Jakob Brandt og de to andre repræsentanter fra erhvervsorganisationerne støtter forbrugernes lyst til boykot til fulde. De mener bestemt, vi lever i et frit land, hvor man må gøre, hvad man vil.

Men samtidig mener de ikke, det er nødvendigt at gøre boykotten til en større ting, end det er:

»Mit råd er, at hvis du vil protestere, skal du gøre det. Men lad være med at gøre det til en ting, du skal fortælle vidt og bredt på de sociale medier. For så kan vi komme i en situation, hvor dem, der vil os ondt, kan samle en fortælling om, at danskerne ikke kan lide amerikanerne, og de boykotter USA – og at man derfor er nødt til at svare igen,« sagde Jakob Brandt.

Mens Jarls Cordua godt forstår erhvervslivets synspunkt på situationen, mener han samtidig, at det er dobbeltmoralsk:

»Vi har store idealer i Danmark, men hvis det kommer til at gå ud over eksporten og indtjening, ja, så er ytringsfrihed ikke noget, man bakker vildt varmt op om. Det er i hvert fald sådan, man må tolke det,« siger den politiske kommentator.

Men er det ikke en fair pointe, at du sagtens kan boykotte, men behøver du at råbe det højt, vidt og bredt på sociale medier?

»Jamen, det, de jo egentlig siger, er, at ytringsfriheden spiller andenviolin i forhold til den danske industris omsætning i USA,« siger Jarl Cordua.

Øjnene er blevet åbnet

Hvis Jarl Cordua skal sige noget positivt om den amerikanske politik, der bliver ført lige nu, er det, at verdens og ikke mindst danskernes øjne er blevet åbnet.

Han mener, at Donald Trump har givet os en anledning til at stoppe op og overveje, hvorfor vi ikke naturligt bruger flere danske og europæiske produkter i vores hverdag.

Og en anledning til, at vi har ladet USA komme først på mange punkter, herunder teknologiske, og udvikle flere ting, mens Europa blot har siddet tilbage og kigget på.

For USA er ikke længere vores allierede, og derfor skal vi kunne flere ting selv.

Derfor mener Jarl Cordua, at forbrugernes boykot er en god ting. Og det er også godt at være åbne om.

Men er der ikke en pointe fra erhvervslivet i, at vi står stærkere sammen med et modsvar gennem EU frem for som den enkelte forbruger?

»Jo, men nogle gange hører man argumenter om, at det ikke nytter noget, det er farligt, og det skal være på europæisk plan. Det er ligesom de tre argumenter, der kører nu. Og så veksler man lidt imellem argumenterne afhængig af, hvad der passer ind. Men når Jolly Cola pludselig får en vækst på omkring 350 procent på 14 dage, så tror jeg nok, det er et signal om, at forbrugerne er hidset godt op,« siger Jarl Cordua.

Hvad er det konkret, du tror, et dansk boykot af amerikanske varer kan påvirke?

»Kan jeg personligt gøre noget som helst? Nej, overhovedet ikke. Men altså, hvis det er vedvarende og omfattende, og det omfatter flere lande end Danmark, så tror jeg absolut, det kan have en betydning.«

Der er jo mange, der boykotter for at passe på Danmark. Men er det ikke det modsatte af nationalisme, når man gør noget, der kan skade Danmark?

»Nej, det synes jeg ikke. Jeg er pragmatisk, og jeg vil sige det sådan, at hvis der findes et europæisk produkt, der er lige så godt, så mener jeg, at man bør vælge det. Men hvis det er sådan, at man skal vælge dårligere produkter til, så skader man jo sig selv. Det skal man jo ikke.«

Bør vi ikke, som erhvervslivet påpeger, bare holde hovedet koldt og lade være med, at det er vores følelser, der løber af med os?

»Jeg ser det som erhvervslivet, der er stærkt bekymret for deres eksport og omsætning, hvilket jeg faktisk har kæmpestor forståelse for. Og det er deres job at fortælle det. Men jeg synes, de er inde og røre ved ytringsfriheden. Derfor tror jeg, at tiden er kommet til, hvor de skal kende deres plads – og det er ikke at belære os andre om, hvad vi skal mene og sige.«

Men hvis vi ser bort fra det med, at man ikke skal råbe op på de sociale medier, har de så ikke stadig en pointe i, at vi skal holde hovedet koldt?

»Det er altid klogt at holde hovedet koldt. Men det er også klogt at reagere rationelt og sige, at den her politik, som Trump har fundet på, er ikke ideer, han fik i forgårs. Det var faktisk noget, han allerede fik i sin første periode. Det er en ret gennemtænkt politik, og det er ikke noget, der går væk i morgen. Og så forvente, at vi bare skal tage imod og ikke reagere,« siger Jarl Cordua og fortsætter:

»Det er jo lidt naivt.«

Den voldsomme vækst i antallet af store datacentre med tungt og dyrt computerudstyr skaber helt nye risici for elnettet.

Ikke blot har man mange steder i verden svært ved at følge med udbygningen, så de strømslugende kæmper skaber problemer med elforsyningen i menige hjem.

Nu truer datacentrenes håndtering af udsving på elnettene også hele stabiliteten i elforsyningen i USA, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Pludselig forsvandt 60 datacentre

Datacentrene forsøger nemlig at beskytte de dyre chip og alt det elektroniske grej mod at blive beskadiget ved udsving i elforsyningen.

Det gør de ved hurtigt at skifte strømkilde til de enorme dieselnødgeneratorer, som er installeret i datacentrene, for at undgå, at udstyret brænder sammen eller bliver ødelagt, hvis strømmen pludselig skulle forsvinde.

Den manøvre betyder så til gengæld, at der pludselig er enorme mængder af overskudsstrøm i elnettene, som disponerer med datacentrenes store forbrug.

En episode fra 10. juli 2024, som først nu er kommet frem, illustrerer problemets omfang.

Uden for den amerikanske hovedstad, Washington, D.C., ligger et kæmpe område, som huser flere end 200 datacentre. Disse forbruger omtrent samme mængder strøm som hele storbyen Boston. Men på denne sommerdag blev 60 af datacentrene pludselig koblet af elnettet og skiftede til nødgeneratorerne.

De massive mængder af overskudsstrøm skabte en kritisk situation for elnettet, og elselskaberne måtte i hast skrue ned for elproduktionen for at beskytte elnettet og undgå, at det i værste fald ville medføre et kæmpe strømudfald i hele området.

»Disse datacentre bliver større og forbruger mere energi, men nettet er ikke designet til at modstå tabet af datacentre på 1.500 megawatt,« siger Jon Moura, som er direktør for North American Electric Reliability Corporation, NERCs, analyseafdeling for pålidelighed, til Reuters.

NERC er den føderale myndighed på området.

Elforbruget er eksploderet

Elforbruget i datacentrene er eksploderet med udbredelsen af kryptovalutaer som bitcoin og kunstig intelligens (KI).

Kryptovalutaerne bruger computerkræfter på at udregne stadig mere komplekse algoritmer, som udløser et bestemt antal for eksempel bitcoins. Kunstig intelligens bruger computerkræfterne til at besvare brugernes henvendelser om at få svar, få skrevet tekster, få skabt billeder, film, musik eller programkoder.

Strømforbruget i USA står til at sætte nye rekorder i 2025 og 2026. Det spåede Energy Information Administration (EIA) under det amerikanske energiministerium i januar 2025.

Det er netop den voksende brug af datacentre til kunstig intelligens og kryptovalutaer, der sammen med voksende brug af strøm i både hjem og på arbejdspladser til opvarmning og transport tilsammen banker strømforbruget i vejret.

Det satte i 2024 rekord med 4.082 milliarder kilowatt-timer (kWh) men vil ifølge EIA nå 4.179 milliarder kWh i år (heraf 1.524 milliarder kWh for private forbrugere) og 4.239 milliarder kWh i 2026.

Ifølge investeringsbanken Goldman Sachs' beregninger sluger en almindelig forespørgsel hos tjenesten ChatGPT næsten ti gange mere elektricitet end en søgning hos Google, og Goldman Sachs forventer, at elforbrug i datacentrene, som huser de kraftige computere bag kunstig intelligens, vil vokse med 160 procent i 2030.

Nej til at tage chancen

Tal fra Texas' største operatør på elnetområdet, Electric Reliability Council of Texas, viser, at der siden 2020 har været 30 episoder, hvor energislugende datacentre og kryptocentre pludselig har koblet sig af og dermed været ved at forårsage nedbrud på elnettene.

I december 2022 blev næsten 400 kryptocentre, datacentre og produktionsfaciliteter til olie og gas koblet af uden forudgående advarsel, da en transformerstation i det vestlige Texas fik en fejl. Det betød, at der var næsten 1.700 megawatt el i overskud, svarende til omkring fem procent af elnettets samlede kapacitet. Elproduktion af 112 megawatt måtte i hast lukkes ned for at undgå problemer.

NERC fremlagde i december 2024 forudsigelser af, at næsten hele USA står over for større risici for strømudfald over de næste fem-ti år.

Elselskaberne har bedt datacentrene om ikke at koble sig af, når strømforsyningerne svinger, men ejerne af datacentrene frygter, at elektronisk udstyr og kølesystemer vil blive beskadiget, og er derfor ikke villige til at ændre på sikkerhedsrutinerne, selv om de gerne vil hjælpe med at undgå problemer.

Mandag i denne uge udsendte Dyrehavsbakken en opsigtsvækkende pressemeddelelse.

Her lød det, at direktør Ole Rolf Andersen stopper, da bestyrelsen har »besluttet at indlede en ny fase« for den over 400 år gamle forlystelsespark nord for København.

Den konkrete årsag til bruddet – blot tre uger før sæsonåbning – blev dog ikke omtalt.

Og formand for bestyrelsen, Michael Idemo, er ikke meget for at kaste lys over sagen.

»Men du kan jo læse i pressemeddelelsen, at det var en gensidig beslutning. Så der er ikke rigtig noget i det,« siger han, da Berlingske fanger ham på telefonen.

I pressemeddelelsen står der jo ikke, hvorfor Ole Andersen skal stoppe?

»Nej, men det var en gensidig beslutning, og jeg udtaler ikke mere om den sag.«

Handler det om, at der er fundet uregelmæssigheder eller noget i den stil?

»Nej, på ingen måde. Der er ikke noget drama og ingen spændende ting at komme efter,« siger formanden.

»Lidt unødvendigt«

Ole Rolf Andersen har været direktør på »Bakken« i fire år, og han fortæller, at kontrakten egentlig først stod til udløb i 2026.

»Vi har talt om, hvad der skulle ske fremadrettet, og der kunne vi ikke blive enige. Og så blev beslutningen, at jeg skulle stoppe. Vores syn på fremtiden var lidt for forskelligt,« fortæller han.

Så du er stoppet med øjeblikkelig virkning?

»Ja. Og det er lidt unødvendigt, synes jeg. Men bestyrelsen valgte at stoppe samarbejdet med det samme.«

Det betyder, at forlystelsesparken nu står uden permanent direktør, og med sæsonåbning allerede 11. april efterlader det Bakken et sårbart sted, mener Ole Rolf Andersen.

»Men det er altså bestyrelsen, som har valgt, at det skal være på den måde,« siger han.

Vil du fortælle, hvad I helt konkret har været uenige om?

»Nej, for så kommer vi ind i noget privat. Eller i hvert fald et maskinrum, som jeg og bestyrelsen gerne vil have for os selv.«

Svingende resultater

De økonomiske resultater på Bakken har været svingende i Ole Rolf Andersens tid som direktør.

I hans første år lød overskuddet på næsten 8 millioner kroner, men det har siden været svært at leve op til.

I det senest offentliggjorte regnskab, der løber fra efteråret 2022 og et år frem, var der et underskud på tre millioner kroner.

Det blev kaldt »utilfredsstillende«.

»Den manglende vækst skyldtes historisk dårligt vejr i højsæsonen. Ligesom resten af Danmark, så led Bakken også under færre og mindre købestærke svenske gæster. Dertil var der budgetoverskridelser på rengøring og ikke budgetterede følgeomkostninger på restaurering af Rutschebanen,« lød begrundelsen i regnskabet.

I pressemeddelelsen fra denne uge takker bestyrelsen på Dyrehavsbakken dog Ole Andersen for »hans dedikation og de resultater, der er opnået under hans ledelse«.

Og den nu tidligere direktør understreger også, at han har været glad for direktørjobbet i den gamle forlystelsespark.

Menneskerobotter er ikke en fjern fremtidsvision. Om mindre end fem år vil man se dem i produktionsfaciliteter og fabrikker.

Det spår topchefen for verdens største chipproducent NVIDIA, Jensen Huang.

Han gav sin vurdering på et tætpakket stadion i San José i Californien, hvor NVIDIA tirsdag åbnede sin årlige, ugelange udviklerkonference.

Her fremviste han ny software, som NVIDIA har udviklet, og som skal gøre det lettere for menneskelignende robotter at bevæge sig rundt i den virkelige verden. Fremskridtene i udviklingen af kunstig intelligens (KI) vil ifølge ham snart stå klar, når robotterne begynder at blive anvendt i videre omfang inden for forskellige brancher.

»Menneskelignende robotter vil vandre rundt, og det ligger ikke fem år væk,« fastslog Jensen Huang og understregede, at den tid går hurtigere, end man umiddelbart tror.

»En ret god pris«

Han forventer, at menneskerobotterne først vil blive anvendt i produktionsindustrien, fordi arbejdsopgaverne her er ganske veldefinerede. Det kan robotter håndtere under kontrol.

»Værdien af det er meget, meget let at afgøre. Prisen for at leje en menneskelig robot er nok 100.000 dollar, og det synes jeg er en ret god pris,« siger den 62-årige topchef med sin karakteristiske læderjakke til nyhedsbureauet Reuters.

NVIDIA har lige nu en markedsværdi lige under tre billioner dollar (20,5 billioner eller 20.500 milliarder kroner).

NVIDIA producerer de stærkt avancerede chip, som er hjernerne i den kunstige intelligens, og som installeres i de datacentre, som teknologien trækker sine kræfter fra. De største operatører af datacentre ventes i 2025 at bruge 371 milliarder dollar (2,5 billioner kroner) på kunstig intelligens og computerkraft, hvilket ifølge nyhedsbureauet Bloomberg er 44 procent mere end i 2024 – og beløbet vil vokse til 525 milliarder dollar i 2032.

Nvidias nye softwareplatform, Isaac GROOT N1, skal sætte turbo på udviklingen af menneskelignende robotter. Det sker i samarbejde med Walt Disney Co. og Googles afdeling for kunstig intelligens, DeepMind, men også eksterne udviklere vil blive taget med ind.

Kina skruer op for statsstøtten i jagten på vigtige mineraler, der skal styrke verdens næststørste økonomi i den voksende konkurrence mod USA.

Gennem det seneste år har mindst halvdelen af Kinas 34 provinsregeringer – herunder den i Xinjiang, hvor de fleste ressourcer findes – øget støtten eller udvidet adgangen til at søge efter de vigtige mineraler.

Det viser en gennemgang, som den britiske finansavis Financial Times har foretaget.

Mineralerne er afgørende vigtige ingredienser i avanceret teknologi og indgår i alt fra chip over elbiler og robotter til missiler, og Kina er verdens største producent af 30 af 44 kritiske mineraler, som det amerikanske US Geological Survey følger.

USA og Kina har gennem særligt de seneste år haft øget fokus på at sikre sig tilstrækkelige mængder af mineralerne – mange af dem er de såkaldt sjældne jordarter. Det sås senest, da USAs præsident, Donald Trump, pressede Ukraine til at give amerikanerne adgang til landets rige ressourcer, ligesom Grønlands ressourcer også spillede ind i de amerikanske udmeldinger om at gøre Grønland til en del af USA.

Samtidig har USAs sanktioner mod Kina gennem mange år forsøgt at forhindre Kina i at udvikle avanceret teknologi. USA har blandt andet blokeret for direkte eksport af avancerede chip, men også af amerikanskfremstillet produktionsudstyr, som skal bruges til at fremstille chip.

Vil være selvforsynende

Kina har svaret igen ved at stramme eksportkontrollen med de afgørende vigtige mineraler, som skal bruges i chipproduktionen ude i verden, heriblandt gallium, germanium, antimon, grafit og wolfram. Det er alle mineraler, som Kina er verdens største producent af.

Kinas præsident, Xi Jinping, ønsker at gøre landet selvforsynende og dermed uafhængig af særligt USA inden for videnskab og teknologi.

Siden 2022 har den kinesiske regering skudt mere end 100 milliarder yuan (næsten 95 milliarder kroner) i geologisk udforskning. Det er det største beløb på tre år i det seneste tiår.

Alene i Xinjiang-provinsen, som mange forbinder med Kinas undertrykkelse af det muslimske, uighuriske mindretal, er støtten til geologiske undersøgelser steget fra 150 millioner yuan i 2023 til 650 millioner i 2025, og udstedelsen af minetilladelser har nået rekordhøjde.

Sideløbende med mineraljagten i hjemlandet køber statsejede kinesiske selskaber med økonomisk rygdækning fra den kinesiske stat sig ind verden over for at få endnu større kontrol med miner og forarbejdning af de vigtige mineraler.

Nej tak til amerikanske varer.

Det er budskabet fra mange danske forbrugere, der boykotter produkter fra USA som en protest mod Donald Trump.

Men det kan ende med at få enorme konsekvenser for dansk økonomi, lyder advarslen nu fra en stor del af erhvervslivet.

»Vi advarer mod, at vi skal have et fælles dansk boykot af USA, da vi kan risikere at tabe meget mere som land, end vi vinder på det,« siger Jakob Brandt.

Han er administrerende direktør i SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore danske virksomheder, hvoraf mange eksporterer til USA.

Og debatten om boykot bekymrer. For hvis præsidenten eller amerikanerne vælger at gøre gengæld, vil det være en »ualmindelig omkostningsfuld konsekvens for danske virksomheder,« advarer Jakob Brandt.

USA er nemlig Danmarks største eksportmarked.

Bekymringen deles af både Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), og organisationen for den tekniske del af erhvervslivet, TEKNIQ.

Tilsammen repræsenterer de tre organisationer omkring 40.000 danske virksomheder.

For selvom forbrugerne boykotter med de bedste intentioner, kan det ende med at gå værst ud over os selv, lyder det.

»Det er indlysende, at som en meget lille handelsnation vil Danmark opleve betydelige økonomiske konsekvenser, hvis USA vælger at gengælde en boykot,« advarer direktør for DI Fødevarer, Jakob Lave:

»Disse konsekvenser vil være langt større end de økonomiske påvirkninger, som en dansk boykot ville have på USA.«

»Dansk vikingeblod i kog«

Hver anden dansker har bevidst undladt at købe varer fra USA siden indsættelsen af den amerikanske præsident Donald Trump. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Megafon for TV 2.

I skrivende stund har knap 90.000 personer også meldt sig ind i Facebook-gruppen »Boykot varer fra USA«.

Historien om den danske boykot har allerede ramt det amerikanske medielandskab, hvor blandt andre store medier som ABC News, AP og Axios har skrevet om protesten.

En overskrift lyder for eksempel: »Dansk vikingeblod i kog«.

Og netop derfor frygter Jakob Brandt, at det ender med en gengældelsesaktion fra USA:

»Konsekvensen kan være, at amerikanerne begynder at gøre det samme mod os. Og det vil gøre betydeligt mere ondt på danske arbejdspladser og på dansk økonomi, hvis de vælger den samme tilgang, som vi har,« siger han og tilføjer:

»I den bedste mening kan vi risikere, at vi ender med at skyde os selv i foden.«

Men man kan vel også argumentere for, at der kommer til at være konsekvenser, hvis vi ikke gør noget?

»Jo, men vi står bedst sammen i EU, hvor EU kommer med et proportionalt modsvar til USA. Vi skal nok som en lille, åben økonomi passe på, at vi ikke stikker næsen alt for langt frem. Det bedste vil være at stå skulder ved skulder med vores europæiske venner, hvor vi reelt kan true USA økonomisk,« siger Jakob Brandt.

»Protektionisme« er at »spille fallit«

Bekymringen for en boykot deles af TEKNIQ. Den administrerende direktør Troels Blicher Danielsen ser det som et udtryk for, hvordan verden bliver mere polariseret.

»Vi har ingen interesse i, at det bliver en stor historie i USA, at danskerne boykotter amerikanske varer. Lad os nu lige spise brød til. Vi bør udnytte situationen til at styrke EU-samarbejdet. Der er for stor fokus på at grave kløfter og for lidt fokus på at bygge broer,« siger han.

Under normale omstændigheder er de mere end 300 millioner amerikanere formentlig helt ligeglade med, hvad danskerne gør.

Men lige nu er Danmark i amerikanernes bevidsthed på grund af Grønland, påpeger Jakob Brandt.

Han fremhæver tilmed, at Donald Trump tidligere har taget små historier op, hvis præsidenten har følt sig stødt.

»Det er væsentligt for os, at vi ikke giver Trump-administrationen et argument for på et senere tidspunkt måske at vende tilbage med et tifoldigt svar mod Danmark.«

Derfor opfordrer SMVdanmark-direktøren til, at danskerne skal være varsomme med at råbe højt om deres boykot:

»Mit råd er, at hvis du vil protestere, skal du gøre det. Men lad være med at gøre det til en ting, du skal fortælle vidt og bredt på de sociale medier. For så kan vi komme i en situation, hvor dem, der vil os ondt, kan samle en fortælling om, at danskerne ikke kan lide amerikanerne, og de boykotter USA – og at man derfor er nødt til at svare igen.«

Også Jakob Lave fra Dansk Industri opfordrer danskerne til at »holde hovedet koldt«.

»Jeg mener helt grundlæggende, at protektionisme er at spille verdensordenen fallit, fordi vi er en lille handelsnation i Danmark. Jeg mener ikke, vi skal boykotte USA. Jeg synes, vi skal finde frem til løsninger,« siger han.

Et frit land

Selvom organisationerne opfordrer danskerne til at tænke sig om, udtrykker de også forståelse for lysten til at boykotte.

»Jeg har stor respekt for, hvis forbrugere har behov for at vise utilfredshed,« siger Jakob Lave fra DI.

Troels Blicher Danielsen mener sågar, at det illustrerer den danske befolknings uddannelsesniveau og intelligens.

»De evner faktisk at tage stilling og reagere hurtigt, når de ser en uretfærdighed. Det er jo heller ikke første gang i historien, det er sket,« siger han.

Dansk Erhverv har ikke ønsket at stille op til interview, men organisationens branchedirektør for detailhandel, Lotte Engbæk Larsen, skriver i en e-mail, at der »med god ret« er mange holdninger til USA i øjeblikket.

»Vi lever i et frit land og et frit marked, og det er op til de enkelte virksomheder og forbrugere at afgøre, hvordan de agerer i den nuværende situation. Det er de i deres gode ret til,« skriver hun og fortsætter:

»Når det er sagt, er det også en kendt holdning hos Dansk Erhverv, at vi internationalt set alt andet lige har større gavn af samhandel og gode transatlantiske relationer end det modsatte.«

Det er et af verdens mest kendte ismærker.

Og det er ikke kun på grund af deres smag.

Men også fordi Ben & Jerry’s igennem årene har haft en klar social og progressiv aktivisme som et indgroet element i virksomhedens brand.

Nu er ismærket dog røget i direkte konflikt og har lagt sag an mod dets moderselskab, den britiske fødevaregigant Unilever.

Det skriver britiske BBC og flere andre internationale medier.

I søgsmålet anklager Ben & Jerry’s Unilever for at have fyret ismærkets topchef David Stever på grund af en voksende konflikt vedrørende Ben & Jerry’s politiske aktivisme.

Beskyldningen kommer, en måned efter at ismærket anklagede Unilever for at forsøgt at tvinge Ben & Jerry’s til at tie med deres kritik af Donald Trump.

»Ifølge hr. ter Kelve (topdirektør hos Unilever, red.), på trods af fire årtiers progressiv social aktivisme – og flere år med specifik kritik af Trump-administrationens politikker – var det nu for tabubelagt for brandet, der er synonym med ‘Peace, Love og Ice Cream’, at kritisere Trump,« skrev Ben & Jerry’s ifølge CNN i januar i søgsmålet.

I den nyeste del af søgsmålet, som BBC beskriver, anklager Ben & Jerry’s Unilever for at have forsøgt at true deres medarbejdere, hvis de ikke stoppede deres politiske udsagn.

»Unilever har gentagne gange truet personale hos Ben & Jerry’s, heriblandt topchef David Stever, hvis de ikke lykkes med at leve op til Unilevers krav om at aflive vores sociale mission,« står der i søgsmålet, som er indgivet i New York, skriver BBC.

Det verdenskendte ismærke blev grundlagt tilbage i 1978 af Ben Cohen og Jerry Greenfield.

Ben & Jerry’s har igennem tiden især engageret sig i spørgsmål om LGBTQ+-rettigheder og klimaspørgsmålet, skriver BBC.

Senest i 2021 meldte ismærket, at de ville standse salg af isen på den israelsk besatte Vestbred i Mellemøsten, hvor Ben og Jerry’s igennem det sidste år har talt for indgåelsen af en våbenhvile mellem Israel og Hamas i Gaza.

Ben & Jerry’s blev opkøbt af Unilever i 2000. Det har ikke været muligt for BBC at få en kommentar fra Unilever om kritikken.

En ny teknologi kan gøre undersøiske internetkabler som dem, der gentagne gange er blevet revet over af forbipasserende skibe, i stand til selv at lytte efter sabotage.

Ved at udnytte de fiberoptiske signaler kan man overvåge, hvad der sker i nærheden af ethvert kabel og dermed opfange undervandsdroner, der sniger sig tættere på, eller fjendtlige skibe, som trækker deres anker over havbunden for at fange og rive søkablerne over og afbryde internettrafikken.

Det skriver britiske BBC.

»Den akustiske energi, som rejser gennem fibrene, forstyrret grundlæggende vores signal. Vi kan måle denne forstyrrelse,« forklarer Daniel Gerwig, som er global salgsdirektør for det tyske teknologiselskab AP Sensing, hvis teknologi er taget i brug på nogle søkabler i Østersøen.

Også andre selskaber leverer særligt lytteudstyr, som kan opfange forandringer.

Datasignalerne er lysimpulser, som sendes gennem fiberkablerne. Undertiden opstår der bittesmå refleksioner. Disse påvirkes af temperaturen, vibrationer og fysiske forstyrrelser på kablet.

Hvis temperaturen ændrer sig på de dele af et kabel, som er gravet ned i havbunden, kan det være tegn på, at nogen har trukket det op.

Teknologien er sågar i stand til at anslå en cirkastørrelse på et skib, som passerer hen over søkablet, og i visse tilfælde også dets sejlretning. Dette kan så sammenholdes med satellitbilleder og data fra det automatiske identifikationssystem (AIS), hvorigennem skibe udsender deres position.

150-200 skader hvert år

Omkring 97 procent af verdens internettrafik sendes rundt gennem søkabler.

Der ligger flere end 400 kendte søkabler i havene verden over. De kan samlet måles op til omkring 1,4 millioner kilometer.

Søkabler er i tykkelse som en haveslange. De rummer optisk fiberteknologi af samme slags, som mange kender fra deres fibernetforbindelse til internet derhjemme, og kan sende data med lysets hast. Søkabler går i land og kobles til små stationer, som er tilkoblet de landbaserede internethovedveje gennem kabler i jorden. Landingsstationerne kan stå på strande eller i havne.

Der sker årligt mellem 150 og 200 skader på søkabler. Flertallet af skaderne skyldes dog hændelige, menneskelige fejl som netop et anker, der får fat i et kabel, som typisk ligger oven på havbunden.

De mange overrivninger af søkabler med datatrafik, som har ramt Nordeuropa gennem de seneste måneder, har været forsøg på at sabotere infrastrukturen, når ankre er blevet trukket hen over Østersøens bund.

AP Sensing har gennemført utallige forsøg for at afklare nøjagtigheden af sin måleteknik. Da en dykker berørte et kabel med let hånd, var der udslag i signalet. Også skibe, droner og dykkere med undervandsscootere har deltaget i forsøgene. Virksomheden har også afprøvet, om deres kabel kunne høre, at et skib kastede sit anker i vandet.

Overvågningskabler kan beskytte ekstra

Eksperter taler for at lægge kabler, som udelukkende skal bruges til overvågningsformål i en afstand fra for eksempel vigtige havne eller nær gasledninger eller telekabler frem for at koble udstyret direkte på søkablerne.

Dette kan give et overblik over skibstrafikken i et område og dermed muligheden for at gribe ind, hvis et skib nærmer sig en kritisk forbindelse.

Hvis et søkabel beskadiges, er internettet bygget sådan op, at trafikken normalt vil finde en anden vej videre mod modtageren. Derfor sker det ikke så ofte, at der direkte er afbrydelser af trafikken.

NATO har efter overrivningerne i Østersøen igangsat en overvågning med fly, krigsskibe og droner.

Samtidig har EU i februar i år optrappet indsatsen for at styrke søkablernes sikkerhed og modstandsdygtighed.