Der er skatteyderne i form af privatpersoner. Og der er bankerne.

Begge dukkede op under Skats store lup, da myndighederne gennemgik de lækkede Panama Papers og kom frem til, at der var begået skatteunddragelse i et omfang, der kan sende 430 millioner kroner i statskassen.

De private skatteydere blev allerede fra 2018 stillet til regnskab for deres handlinger.

Men på syvende år ligger der et røgslør over, hvilke konsekvenser det har haft for bankerne, at de ifølge en pressemeddelelse fra Skat fra marts 2018 spillede en »aktiv rolle« i skattelysagerne.

Da Berlingske spørger, svarer Skattestyrelsen i generelle termer og henviser til sin tavshedspligt.

Lukketheden udløser hård kritik fra flere sider.

»Det har i den grad offentlighedens interesse,« lyder det fra Enhedslistens skatteordfører, Pelle Dragsted, der får opbakning fra tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft.

Det var ikke småting, Skat i marts 2018 afslørede om bankernes rolle, da Skat havde gravet sig gennem de lækkede papirer:

Banker havde hjulpet med selskabskonstruktioner til brug for skattely. De havde bestilt tilbagedaterede dokumenter med forudbestemte beslutninger, og de havde givet urigtige oplysninger til Skat.

Skat satte i marts 2018 ikke navne på bankerne, men to år tidligere kunne DR og Politiken med afsæt i de lækkede papirer fra det panamanske advokatkontor Mossack Fonseca fortælle, at kendte banker som Nordea, Danske Bank og Jyske Bank optrådte i papirerne.

De tre banker blev ifølge DR og Politiken kædet sammen med Mossack Fonseca, som på stribe oprettede tusindvis af selskaber i skattelyet og stillede dem til rådighed for banker og bankkunder over hele verden.

I oktober 2022 kom det frem, at Nordea var i Skattestyrelsens søgelys.

Ekstra Bladet afslørede, at Kammeradvokaten på vegne af Skattestyrelsen i november 2021 havde sendt Nordea et udkast til stævning med et erstatningskrav på 146 millioner kroner.

Skattemyndighederne mente, at banken kunne drages til ansvar for systematisk skatteunddragelse gennem hemmelige Panama-selskaber oprettet af advokatfirmaet Mossack Fonseca.

Ifølge skattemyndighederne blev Panama-selskaberne brugt til at svindle de danske skattemyndigheder.

Men som Berlingske har afsløret, er 48 ud af 57 straffesager mod privatpersoner om påstået skatteunddragelse løbet ud i sandet, fordi politiet og anklagemyndigheden finder beviserne for tynde.

Nordea bekræftede i en pressemeddelelse i oktober 2022, at Skattestyrelsen havde varslet et krav mod Nordea Luxembourg, og at banken var under efterforskning af NSK. Det er banken i øvrigt stadig.

Ingen banker var stillet til ansvar

Trods Skats håndfaste eksempler på, hvad bankerne havde foretaget sig i Panama-sagerne, var det ifølge skattemyndighederne i marts 2018 for tidligt at sige noget om, hvorvidt der kunne gøres et ansvar gældende over for bankerne.

For skatteyderne var situationen en helt anden i marts 2018.

Skat var på det tidspunkt begyndt at sende skatteregninger til privatpersoner og deres Panama-selskaber.

Et år senere, i april 2019, fortalte Skattestyrelsen, at den var begyndt at anlægge erstatningssager mod ledelsesmedlemmer af en række Panama-selskaber. Disse ledelsesmedlemmerne var danske skatteydere. 

Tre år senere, i sommeren 2021, var ingen banker stillet til ansvar.

Skattestyrelsen overvejede på det tidspunkt »stadig«, om der »eventuelt« skulle rejses erstatningskrav mod en eller flere banker, fremgår det af et notat til Folketinget.

Hvad status er i 2025, er det ikke muligt at få et konkret svar på.

Fagdirektør i Særlig Kontrol i Skattestyrelsen Kim Tolstrup skriver i et svar til Berlingske, at styrelsen – ud over at sende skatteregninger – også har anlagt erstatningssager i de tilfælde, hvor de udsendte regninger ikke er blevet betalt. 

»Alle relevante parter med en rolle i Panama Papers, herunder rådgivere, kan potentielt modtage et erstatningskrav. Derudover kan vi som følge af vores tavshedspligt ikke udtale os om sager med specifikke parter,« skriver Kim Tolstrup også.

Kim Tolstrup henviser også til tavshedspligten, da Berlingske beder om en status på erstatningssagen mod Nordea, som Ekstra Bladet omtalte.

I offentlighedens interesse

Fra flere sider påpeges det, at Skattestyrelsens tavshedspligt imidlertid ikke burde forhindre styrelsen i at lette lidt på låget.

»Skattestyrelsen kunne godt, uden at overtræde deres tavshedspligt, fortælle, hvordan de overordnet har tilrettelagt retsforfølgelsen af bankerne og rådgiverne,« siger tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft og tilføjer:

»Det er i offentlighedens interesse.«

Han bakkes op af Enhedslistens skatteordfører, Pelle Dragsted, og skatteekspert Henning Boye Hansen fra konsulenthuset BDO.

Skatteadvokat René Bjerre fra TVC Advokatfirma repræsenterer flere skatteborgere, der er blevet stævnet af Skattestyrelsen i erstatningssager.

René Bjerre finder det påfaldende – og sløvt – at Skattestyrelsen så sent som i sommeren 2021 stadig var i overvejelsesfasen i forhold til bankernes ansvar, når skatteyderne for længst var blevet stillet til ansvar.

Han efterlyser svar på, om de 145 millioner kroner, som Skattestyrelsen foreløbig har fået i kassen efter Panama-sagerne, stammer fra skatteyderne eller fra bankerne.

»Hvis der ikke kommer mere åbenhed om resultaterne og grundlaget for disse, kan de politikere, som i sin tid stemte for at betale for oplysningerne, have svært ved at gennemskue, om håndteringen har været planlagt og struktureret korrekt,« siger han.

Et bredt flertal i Folketinget bakkede i 2016 op om, at Skat kunne købe de lækkede papirer for 6,4 millioner kroner.

Først skatteborgernes lommer, så bankernes

Venstres skatteordfører, Preben Bang Henriksen, der ikke plejer at lægge fingrene imellem, når det gælder skattemyndighedernes ageren, ser i denne sag ingen grund til kritik af informationsniveauet fra Skattestyrelsen.

Hans forklaring er overraskende.

Ifølge Preben Bang Henriksen, der har været advokat i 43 år, ligger der den logik indbygget i hele det civilretlige efterspil, at bankerne kun skal til lommerne, hvis Skattestyrelsen ikke kan hente samtlige 430 millioner kroner hos skatteborgerne eller virksomhederne.

Det følger af de erstatningsretlige regler, forklarer han:

»Bankerne bliver først ansvarlige, når skatteyderen og eventuelle ledelsesmedlemmer ikke betaler.«

Venstre-politikeren noterer sig, at Skattestyrelsen har sikret sig muligheden for at komme efter bankerne på et senere tidspunkt.

Hemmelige forlig med banker?

Siden Skatteministeriet sendte en afsluttende status på arbejdet med Panama Papers til Folketinget i juni 2021, har der fra myndighedernes side været stille om det civilretlige efterspil for bankerne.

Men et hidtil ubeskrevet folketingssvar fra januar 2022 giver måske et fingerpeg om, hvordan det potentielle retsopgør med bankerne og rådgiverne kan være endt.

Daværende skatteminister Morten Bødskov (S) skriver i svaret, at hvis myndighederne rejser erstatningskrav mod en bank, er det muligt at indgå et forlig om betaling uden for offentlighedens søgelys, en såkaldt udenretlig aftale.

Hvordan betalingen beregnes, og hvornår den skal falde, fremgår ikke af svaret.

Set med Bødskovs øjne er der gode argumenter for at indgå forlig, fordi, som han skriver, så er der ikke nogen grund til at anlægge overflødige og potentielt dyre retssager.

Ni måneder senere, i oktober 2022, konstaterede Ekstra Bladet, at Skattestyrelsens krav på 146 millioner kroner mod Nordea aldrig havde fundet vej til de danske retssale.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skyldtes det, at der var indledt hemmelige forhandlinger mellem Nordea og Skattestyrelsen, efter at banken blev præsenteret for stævningen i 2021.

»Det er problematisk«

Pelle Dragsted bebuder nu et opfølgende spørgsmål til ministeren.

»Jeg synes, at det er problematisk, hvis der er indgået forlig med en tavhedsklausul. Hvis man indgår et forlig, så anerkender man jo også sit ansvar, og det skal man ikke have lov til at skjule blot for at beskytte sit omdømme«, siger Pelle Dragsted.

Forelagt kritikken af lukketheden og Preben Bang Henriksens overraskende forklaring, har Skattestyrelsens fagdirektør, Kim Tolstrup, sendt et længere skriftligt svar.

I svaret oplyser han ikke, om der er rejst erstatningskrav mod banker eller rådgivere, men han skriver, at når der rejses erstatningskrav og eventuelt indgås en aftale om betaling af erstatning, så er det et helt sædvanligt vilkår, at disse aftaler er forbundet med fortrolighed, som sætter grænser for, hvad Skattestyrelsen kan udtale sig om.

»Skattestyrelsen har ikke yderligere kommentarer til de konkrete sager,« slutter han.

Presseafdelingen i Nordea Danmark oplyser til Berlingske, at Nordea ikke har yderligere kommentarer ud over det, der blev kommunikeret i oktober 2022.

Berlingske har bedt Danske Bank og Jyske Bank om en kommentar til omtalen samt svar på, om de er blevet mødt med et erstatningskrav som følge af deres optræden i Panama Papers.

De to banker oplyser, at de ikke har nogen kommentarer.

Skattestyrelsen oplyser, at den indtil videre har anlagt erstatningssager mod ledelsesmedlemmer i 69 Panama-selskaber. Samlet er 77 ledelsesmedlemmer, altså skatteborgere, stævnet i disse sager.

»32 af sagerne er på nuværende tidspunkt afsluttet – og i alle disse sager er der sket betaling eller indgået aftale om betaling fra det ledelsesmedlem, der er sagsøgt,« oplyser Skattestyrelsen.

Torsdag i næste uge skal skatteminister Rasmus Stoklund (S) i samråd om Panama Papers. Her skal han svare på, hvorfor straffesagerne om skatteunddragelse er faldet som dominobrikker.

Selvom det var Niels Bohr, der skabte grundlaget for meget af det, der i dag er kvanteteknologi, stod det ikke skrevet i stjernerne, at Danmark skulle bringe sig i centrum af udviklingen af fremtidens superkræfter.

Det er sket takket være stærke lokale ildsjæle, og derfor blev den danske fysiker og professor Jan Westenkær Thomsen torsdag aften hædret med den danske it-verdens allerstørste pris for sit utrættelige arbejde inden for kvanteteknologi.

Den 59-årige professor ved Niels Bohr Institutet har nemlig været med til at sikre Danmarks centrale placering i den videnskabelige og teknologiske revolution, som i disse år ruller verden over i kampen om at være først til at tæmme de utrolige kræfter, som Niels Bohr drømte om, og som kan sætte verdens nuværende supercomputere til vægs.

»Jan Westenkær Thomsen er en af hovedarkitekterne bag Danmarks positionering som frontløber inden for kvanteteknologi. Hans arbejde står på skuldrene af arven fra Niels Bohr og et verdensførende, dansk forskningsmiljø, og han har helt unikt samlet og skabt grobunden for Danmarks globale kvanteøkosystem i et stærkt samarbejde med virksomheder, ministerier og iværksættere,« siger Natasha Friis Saxberg, der er administrerende direktør i IT-Branchen, som samler de danske it-virksomheder.

Hvor almindelige computere arbejder med bits (altså enten nuller eller ettaller), kan kvantecomputere arbejde med kvantebits (eller »qubits«) – en superværdi, som både er nul og et på samme tid.

Dermed kan en kvantecomputerchip udføre væsentligt flere og langt mere komplicerede beregninger, end en normal computer er i stand til. Den kan løse regneopgaver på sekunder, som før tog uger, måneder og år – men lige nu er udfordringen at fastholde de flygtige superkræfter, så de kan bruges stabilt.

Det arbejdes der verden over på at være først til at løse.

Perlerække af prismodtagere

Det er 35. gang, at IT-Prisen uddeles i et samarbejde mellem IT-Branchen og Computerworld til en eller flere personer, der »på særligt fremragende vis« står bag nytænkning eller nyskabelser. Overrækkelsen sker i forbindelse med IT-Branchens årsmøde, og med æren følger en lille, 3D-printet skulptur samt et stort hædersbevis og et endnu større skulderklap fra kolleger og konkurrenter.

Tidligere modtagere tæller en perlerække af danskere, der har gjort noget ekstraordinært.

På listen står navne som EUs danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager, David Helgason fra spilsuccesen Unity Technologies, Mette Lykke fra løbeappen Endomondo, de tre stiftere af den succesrige, danske it-virksomhed Zendesk (Morten Primdahl, Mikkel Svane og Alexander Aghassipour), den frivillige klub Coding Pirates, der lærer 7-17-årige at programmere og dermed stå bedre rustet til fremtiden, samt en anden af Danmarks store programmører, Anders Hejlsberg fra Microsoft, som står bag hele tre programmeringssprog – først Turbo-Pascal, siden Delphi og senest C# (udtalt »C sharp«).

I 2024 fik manden bag en af Danmarks store it-succeser, Michael Holm fra Systematic i Aarhus med nu flere end 1.200 ansatte, hæderen.

Et multitalent

Juryen lægger vægt på, at Jan Westenkær Thomsen har været helt afgørende for, at Danmark er blevet gjort til stedet, hvor man kommer, hvis man vil forske, arbejde eller investere i kvanteteknologi.

Hans arbejde har sikret politisk opbakning til en national kvantestrategi, trukket NATOs DIANA-center til København og sikret den brede opbakning.

»Hans unikke kombination af akademisk dybde, strategisk lederevne og formidlingstalent har ikke kun styrket dansk forskning, men har også sikret et strategisk samarbejde med centrale og visionære aktører som Novo Nordisk,« siger Kaare Danielsen, administrerende direktør i Jobindex, der er en del af juryen.

Jan Westenkær Thomsen er stifter af og formand for Danish Quantum Community, som samler universiteter, virksomheder og myndigheder, og er daglig leder af Novo Nordisk Quantum Computing Programme (NQCP), som koordinerer arbejdet med at opbygge en kvantecomputer, som ifølge prismodtageren »vil få verdens stærkeste supercomputer til at ligne en kugleramme«.

Prismodtageren deltager også i NATOs rådgivningsgruppe for nyskabende teknologier og er gået til opgaven med en insisteren på, at kvanteteknologiens værdi ligger i civilsamfundet. Desuden er han med i EUs ekspertpanel for kvanteteknologi.

Den tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby er torsdag blevet udpeget som ny bestyrelsesformand for Sydbank.

Det sket i forbindelse med bankens generalforsamling i hjembyen Aabenraa.

Ellen Trane Nørby var inden generalforsamlingen næstformand i banken. Hun afløser Lars Mikkelgaard-Jensen, der ikke genopstillede som formand.

Ny næstformand bliver Søren Holm, der er tidligere koncerndirektør i Nykredit.

Ellen Trane Nørby, der har siddet i Folketinget for Venstre i 17 år og også har været børne-, undervisnings- og ligestillingsminister, har siden 2004 været bosiddende i Sønderborg.

Hun forlod Folketinget i 2022 efter blandt andet at have været sit partis politiske ordfører i fire år.

Her forsøgte hun uden held at vippe den siddende socialdemokratiske borgmester, Erik Lauritsen (S) af pinden ved det seneste kommunalvalg i 2021. Ellen Trane Nørby måtte i stedet nøjes med posten som viceborgmester.

I februar meddelte hun, at hun ikke vil gentage forsøget i forbindelse med det kommende kommunalvalg i efteråret.

Foruden formandsposten i Sydbank er hun også formand for vandsektorens brancheorganisation, Danva, og det lokale forsyningsselskab i Sønderborg, Sonfor.

Sydbank er Danmarks tredjestørste bank. Banken har 2100 ansatte og har filialer i hele landet, dog flest i det syd- og sønderjyske.

Banken blev stiftet i 1970 efter en fusion af fire lokale banker. Siden har den løbende vokset sig større i kraft af opkøb og fusioner.

Blandt de banker, der i tidens løb er opkøbt af Sydbank, finder man Varde Bank, Sparekassen Sønderjylland, Tønder Bank og Alm. Brand Bank.

Senest har banken overtaget Coop Bank sidste år.

Banken blev i mange år ledet af Karen Frøsig. Hun trådte dog tilbage sidste år og blev afløst af Mark Luscombe.

/ritzau/

Thomas Plenborg, en af dansk erhvervslivs mest omtalte personer i de seneste måneder, åbner nu for første gang op for den dramatiske uro i transportkoncernen DSV.

Plenborg, der hidtil har afvist alle interview, fortæller, at han er stærkt utilfreds med de mange læk af fortrolige oplysninger, som har præget en af Danmarks absolut største virksomheder.

»Det her forløb har været helt på Månen. Det, som har været fremme, burde have været holdt inde i bestyrelseslokalet og ikke være endt i pressen,« lød det fra Thomas Plenborg.

Han taler med Berlingske efter den årlige generalforsamling i DSV. Det sker efter en periode, hvor han er blevet beskyldt for at bryde aftaler og træffe beslutninger uden om bestyrelsen i DSV.

Berlingske har blandt andet tidligere kunnet fortælle om en fortrolig intern bestyrelsesevaluering fra konsulenthuset Deloitte.

Den rettede en hård kritik mod Plenborg og konkluderede blandt andet, at han burde have involveret den øvrige bestyrelse, da den tidligere topchef Jens Bjørn Andersen blev fyret i efteråret 2023.

Men også i flere andre medier har der været gengivet fortrolige oplysninger, og det er Thomas Plenborg i dag skuffet over.

»Det her klæder hverken selskabet eller de kilder, som eventuelt har afsløret noget. Jeg synes bestemt ikke, at det her har været i nogens interesse, og jeg er virkelig ærgerlig over det,« sagde formanden.

Var bedst for virksomheden

Han sagde på generalforsamlingen, at han gik til kanten for god selskabsledelse, da han valgte at blive siddende som formand. Men han understregede samtidig, at han kun gjorde det, fordi han mente, at det overordnet var det bedste for virksomheden.

»Vi er fuldstændig klar over, at det rækker ud over, hvad der normalt anses som god selskabsledelse i virksomheder,« sagde han.

Han henviste til, at det oprindeligt var meningen, at han skulle stoppe som formand for DSV, men at den proces blev indstillet midt i processen, fordi DSV indledte forhandlinger om at købe den store tyske konkurrent DB Schenker.

Det endte med, at DSV vandt købsprocessen og købte den tyske virksomhed for mere end 100 milliarder kroner. Men den store handel var en væsentlig grund til, at han ikke kunne stoppe.

»Bestyrelsen besluttede, at kontinuitet var vigtig, indtil Schenker var integreret Det var afgørende på grund af omfanget af opkøbet, og vi fik at vide fra investorerne, at vi ikke skulle »vippe båden« for meget,« sagde Thomas Plenborg.

Processen har ført til, at tre af Danmarks mest velansete erhvervspersonligheder – Niels Smedegaard, Malou Aamund og Helle Østergaard Kristiansen – forlod bestyrelsen på generalforsamlingen.

Men det skete ikke for Plenborg, som stadig sidder tilbage i bestyrelsen. I dag mener han, at hans primære fejl ligger i den måde, afskedigelsen af Jens Bjørn Andersens blev kommunikeret ud på.

»Vi skal være dygtige til at forklare vores beslutninger. Det er en rimelig feedback, og det har vi taget konsekvensen af,« sagde Plenborg og forklarede blandt andet, at der bliver oprustet i DSVs kommunikationsafdeling.

Han tilføjede, at processen med at finde en ny formand nu vil blive genoptaget. Men præcis hvornår han forlader bestyrelsen er uklart.

»Hvis integrationen af DB Schenker går fornuftigt, genoptager vi planerne om at ændre i bestyrelsen. Det er, hvad vi kan sige nu, ud over, at vi regner med at skifte ud på en post til næste generalforsamling. Vi vil ikke klæbe til vores taburetter, men bare gerne hjælpe virksomheden,« sagde Plenborg.

ATP støtter generationsskifte

Meldingen om, at DSV nu kigger på at udskifte Thomas Plenborg, blev modtaget positivt fra en af virksomhedens største aktionærer.

»Jeg støtter formanden i, at DSV de kommende år vil starte generationsskiftet,« lød det fra Claus Wiinblad, direktør og chef for danske aktier i ATP, på generalforsamlingen.

En investor med navnet Peter Bundgaard fra BLS Capital gik også på talerstolen under generalforsamlingen. Efter en lang ros af ledelsen udtrykte han sin utilfredshed med kritikken af Thomas Plenborg. Han kaldte den meget unfair, hvilket fik aktionærerne til at klappe afmålt, selvom Bundgaard dog kunne glæde sig over et anerkendende nik fra DSV-ledelsen.

På generalforsamlingen blev de to nominerede kandidater, Sabine Bendiek og Natalie Shaverdian Riise-Knudsen, valgt til bestyrelsen. 

På en kommende ekstraordinær generalforsamling vil Jochen Theves, der i dag er administrerende direktør i Schenker, også træde ind.

De sidste brikker i puslespillet om de private overenskomster, der udløber i dette forår, er ved at falde på plads.

Torsdag fortæller Forsikringsforbundet, der organiserer ansatte i forsikrings- og pensionsbranchen, og man har indgået en overenskomstaftale med F&P Arbejdsgiver for 13.500 ansatte på området.

Aftalen løber over de kommende tre år og indbefatter, at de ansattes lønramme stiger sammenlagt med på 9 procent over de kommende tre år.

Nogle medarbejdere får 3 procents lønstigning hvert år, mens andre som udgangspunkt kun er sikret henholdsvis 2,0 procent, 1,7 procent og 1,7 procent. De resterende 3,6 procent kan arbejdsgiveren fordele via lokal lønpuljer.

Andre punkter i aftalen giver de ansatte ret til en dags fri med løn, når de skal til eksamen. Der gives også fri med løn i forbindelse med fertilitetsbehandling.

Charlotte Hougaard, der er landsformand i Forsikringsforbundet, kalder der en "god, samlet aftale".

- Vi har fastholdt og forbedret en af landets bedste overenskomster med blandt andet nye tiltag på barsel, trivsel og kompetence, siger hun.

På arbejdsgiversiden er Sanne Claudius Stadil, der er direktør i F&P Arbejdsgiver, også godt tilfreds.

- Det er lykkedes at blive enige om en god aftale, som kan understøtte vores medlemmers konkurrenceevne og behov for fleksible rammer - og som samtidig indeholder flere nye tiltag for at fremme trivslen, så branchen kan blive ved med at fastholde og tiltrække dygtige medarbejder, siger hun.

Aftalen skal godkendes af Forsikringsforbundets repræsentantskab og blandt medlemmerne, før den kan træde i kraft.

/ritzau/

Danskerne gør det i stor stil, men det er risikabelt, mener erhvervslivet.

En boykot af amerikanske varer kan nemlig blive værst for os selv, lød advarslen i Berlingske torsdag.

Men det er ifølge politisk kommentator og debattør Jarl Cordua et knæfald for Donald Trump.

Erhvervslivets løftede pegefinger får således ikke ham til at ryste på hånden – eller genoverveje sin egen boykot af amerikanske varer.

»Donald Trump er en forræder mod Vesten og mod den alliance, vi har. Skulle man så bare lade som ingenting og gå ned og købe amerikanske produkter? Det tror jeg, at rigtig mange mennesker har svært ved,« siger han.

Jarl Cordua er aktiv i debatten og har på det sociale medie Blue Sky – et alternativ til det sociale medie X, der er ejet af Elon Musk – opfordret til en boykot af USA.

Ifølge tre af landets største erhvervsorganisationer er det farligt for Danmark og sætter økonomien på spil.

Men for Jarl Cordua kommer pengene ikke i første række.

Ytringsfriheden spiller andenviolin

Den danske boykot har vind under vingerne.

Hver anden dansker har bevidst undladt at købe varer fra USA siden indsættelsen af den amerikanske præsident, Donald Trump. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Megafon for TV 2.

Og i skrivende stund har knap 90.000 personer også meldt sig ind i Facebook-gruppen »Boykot varer fra USA«.

Men samtidig er USA Danmarks største eksportmarked. Og netop det frygter erhvervslivet, den danske boykot kan have konsekvenser for.

Erhvervslivet argumenterer for, at man som forbrugere gerne må boykotte amerikanske varer, men at »vi kan risikere at tabe meget mere som land, end vi vinder på det«, lød det fra administrerende direktør i SMVdanmark Jakob Brandt i Berlingske.

Jakob Brandt og de to andre repræsentanter fra erhvervsorganisationerne støtter forbrugernes lyst til boykot til fulde. De mener bestemt, vi lever i et frit land, hvor man må gøre, hvad man vil.

Men samtidig mener de ikke, det er nødvendigt at gøre boykotten til en større ting, end det er:

»Mit råd er, at hvis du vil protestere, skal du gøre det. Men lad være med at gøre det til en ting, du skal fortælle vidt og bredt på de sociale medier. For så kan vi komme i en situation, hvor dem, der vil os ondt, kan samle en fortælling om, at danskerne ikke kan lide amerikanerne, og de boykotter USA – og at man derfor er nødt til at svare igen,« sagde Jakob Brandt.

Mens Jarls Cordua godt forstår erhvervslivets synspunkt på situationen, mener han samtidig, at det er dobbeltmoralsk:

»Vi har store idealer i Danmark, men hvis det kommer til at gå ud over eksporten og indtjening, ja, så er ytringsfrihed ikke noget, man bakker vildt varmt op om. Det er i hvert fald sådan, man må tolke det,« siger den politiske kommentator.

Men er det ikke en fair pointe, at du sagtens kan boykotte, men behøver du at råbe det højt, vidt og bredt på sociale medier?

»Jamen, det, de jo egentlig siger, er, at ytringsfriheden spiller andenviolin i forhold til den danske industris omsætning i USA,« siger Jarl Cordua.

Øjnene er blevet åbnet

Hvis Jarl Cordua skal sige noget positivt om den amerikanske politik, der bliver ført lige nu, er det, at verdens og ikke mindst danskernes øjne er blevet åbnet.

Han mener, at Donald Trump har givet os en anledning til at stoppe op og overveje, hvorfor vi ikke naturligt bruger flere danske og europæiske produkter i vores hverdag.

Og en anledning til, at vi har ladet USA komme først på mange punkter, herunder teknologiske, og udvikle flere ting, mens Europa blot har siddet tilbage og kigget på.

For USA er ikke længere vores allierede, og derfor skal vi kunne flere ting selv.

Derfor mener Jarl Cordua, at forbrugernes boykot er en god ting. Og det er også godt at være åbne om.

Men er der ikke en pointe fra erhvervslivet i, at vi står stærkere sammen med et modsvar gennem EU frem for som den enkelte forbruger?

»Jo, men nogle gange hører man argumenter om, at det ikke nytter noget, det er farligt, og det skal være på europæisk plan. Det er ligesom de tre argumenter, der kører nu. Og så veksler man lidt imellem argumenterne afhængig af, hvad der passer ind. Men når Jolly Cola pludselig får en vækst på omkring 350 procent på 14 dage, så tror jeg nok, det er et signal om, at forbrugerne er hidset godt op,« siger Jarl Cordua.

Hvad er det konkret, du tror, et dansk boykot af amerikanske varer kan påvirke?

»Kan jeg personligt gøre noget som helst? Nej, overhovedet ikke. Men altså, hvis det er vedvarende og omfattende, og det omfatter flere lande end Danmark, så tror jeg absolut, det kan have en betydning.«

Der er jo mange, der boykotter for at passe på Danmark. Men er det ikke det modsatte af nationalisme, når man gør noget, der kan skade Danmark?

»Nej, det synes jeg ikke. Jeg er pragmatisk, og jeg vil sige det sådan, at hvis der findes et europæisk produkt, der er lige så godt, så mener jeg, at man bør vælge det. Men hvis det er sådan, at man skal vælge dårligere produkter til, så skader man jo sig selv. Det skal man jo ikke.«

Bør vi ikke, som erhvervslivet påpeger, bare holde hovedet koldt og lade være med, at det er vores følelser, der løber af med os?

»Jeg ser det som erhvervslivet, der er stærkt bekymret for deres eksport og omsætning, hvilket jeg faktisk har kæmpestor forståelse for. Og det er deres job at fortælle det. Men jeg synes, de er inde og røre ved ytringsfriheden. Derfor tror jeg, at tiden er kommet til, hvor de skal kende deres plads – og det er ikke at belære os andre om, hvad vi skal mene og sige.«

Men hvis vi ser bort fra det med, at man ikke skal råbe op på de sociale medier, har de så ikke stadig en pointe i, at vi skal holde hovedet koldt?

»Det er altid klogt at holde hovedet koldt. Men det er også klogt at reagere rationelt og sige, at den her politik, som Trump har fundet på, er ikke ideer, han fik i forgårs. Det var faktisk noget, han allerede fik i sin første periode. Det er en ret gennemtænkt politik, og det er ikke noget, der går væk i morgen. Og så forvente, at vi bare skal tage imod og ikke reagere,« siger Jarl Cordua og fortsætter:

»Det er jo lidt naivt.«

Godeftermiddag kære læser.

Velkommen til endnu en kort og kurateret gennemgang af nyheder fra erhvervslivet, som denne solrige torsdag handler en hel del om Donald Trumps handelskrig.

Rigtig god læselyst.

#1: Trump-kaos kan gavne indtjeningen i advokatbranchen

Når forudsætningerne for at drive forretning på et globalt marked ændrer sig så markant som efter genvalget af Donald Trump, kan det mærkes i advokatbranchen.

Det er i hvert fald, hvad man spår hos Gorrissen Federspiel.

Erhvervsmediet Finans skriver, at det store danske advokatfirmas årsregnskab for 2024 bød på en vækst i omsætningen på ti procent til 1,16 milliarder kroner.

Og i den forbindelse udtaler ledende partner Martin André Dittmer:

»Den usikkerhed, der er i verden nu, kan øge behovet for rådgivning fra os, fordi der er usikkerhed om sanktioner, tariffer, hvordan man overholder nye regler og mulige søgsmål. Det kan vi godt mærke.«

Gorrisen Federspiel regner derfor også med at kunne gentage væksten i 2025.

#2: Tidligere Danish Crown-topchef køres i stilling hos forsikringskæmpe

Forsikringsselskabet Alm. Brands formand gennem 16 år, Jørgen Hesselbjerg Mikkelsen, stopper.

I den forbindelse er Jais Valeur, tidligere topchef i slagterikæmpen Danish Crown, blevet indstillet til at tage over – og det er han »meget beæret over«.

Det skriver Børsen.

Jais Valeur stoppede sidste år i Danish Crown efter knap ti år som topchef, og han sad i forvejen i bestyrelsen for Alm. Brand, ligesom han også er næstformand i Royal Unibrew.

#3: Europamærkning i Salling Group møder kritik

Danmarks største dagligvarekoncern, Salling Group, slog sig for ganske nylig op på et nyt tiltag:

I supermarkederne Bilka, Føtex og Netto kunne man på elektroniske prisskilte fremover lade sig guide af en lille sort stjerne, hvis man kun ville købe europæiske varer – eksempelvis for at boykotte amerikanske varer.

Men B.T. skriver, at europæiske producenters varer i mange tilfælde mangler stjernen, selvom de lever op til kriterierne.

Og »det er simpelthen noget juks«, siger advokat med ekspertise i markedsføringsloven Heidi Højmark til mediet.

I en e-mail til B.T. påpeger Salling Groups pressechef, Jacob Krogsgaard, at Europa-mærket slet ikke bør tillægges så stor betydning:

»Vi ser det hverken som en fordel eller en ulempe. Det er blot en udvidet oplysning om, hvor ejerskabet hører hjemme. De sædvanlige informationer kan man stadig finde på produktet,« skriver han.

Tre uundværlige fra Berlingske Business:

A: Boligmarkedet har fuld fart på – næststørste salg nogensinde

Trods stigende priser og lav forbrugertillid handles der boliger som – næsten – aldrig før. Men boligmarkedet bevæger sig i forskellige tempi landet over.

Læs med her.

B: Erhvervslivet advarer danskerne: Farligt at boykotte USA

De danske forbrugere bør holde hovedet koldt i stedet for højlydt at boykotte amerikanske varer, mener tre af landets største erhvervsorganisationer. De advarer nemlig om, at det kan få enorme økonomiske konsekvenser, hvis USA gør gengæld.

Læs med her.

C: Kommentar: Stil lige dig selv de her fem spørgsmål, før du boykotter USA

»Her er mine fem spørgsmål til dem, der ønsker at boykotte amerikanske varer. Hvis du ikke kan svare fyldestgørende på ét eller flere af spørgsmålene, er du på vej et galt sted hen,« skriver erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen.

Læs med her.

Tak for at læse med – og på gensyn!

Rettidig omhu. Rettidig omhu. Rettidig omhu.

Line Barfod fra Enhedslisten, Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester, siger det igen og igen i interviewet.

Den rettidige omhu er nemlig den vigtigste årsag til et forslag fra hendes eget parti og SF, der vil stoppe såvel kommunens indkøb af amerikanske varer og tjenester som investeringer i amerikanske virksomheder.

Hvis der altså findes gode nok alternativer i »venligsindede« lande.

Et flertal i Københavns Kommune støtter forslaget, der første gang blev omtalt hos TV 2.

Kommuner må ikke lave boykot eller føre udenrigspolitik, men over for Berlingske lægger Line Barfod ikke skjul på alvoren.

»Trump fører handelskrig mod Europa og truer med at angribe Rigsfællesskabet. Derfor vil vi hellere købe fra lande, der er tæt på os, og som ikke opfører sig fjendtligt,« siger borgmesteren.

Frygten er, at Københavns Kommune risikerer at opleve kraftigt stigende priser eller ikke at kunne få adgang til de varer, der er behov for.

»Det vil vi ikke sidde og vente på. Derfor udviser vi rettidig omhu ved at lade forvaltningerne undersøge mulighederne for at flytte vores indkøb af varer og tjenester,« siger Line Barfod.

Hvordan er det her ikke udenrigspolitik?

»Det er indkøbspolitik, hvor vi tager et samfundsansvar. Det må vi gerne.«

En gratis omgang?

Kommunens indkøb omfatter både anlægsprojekter, renovering af skoler og institutioner, indkøb af kontorartikler, rådgivningsydelser og it-systemer.

Det tænkte ingen nærmere over, før Donald Trump blev indsat som præsident.

Men nu mener Enhedslisten og Line Barfod, at man skal se helt anderledes på USA.

»Vi er blevet langt mere kritiske over for kinesiske varer. Vi mener, at man skal have samme udgangspunkt med amerikanske varer,« siger hun.

Borgmesteren er dog »slet ikke klar« til at svare på, om Københavns Kommune skal købe dårligere varer og ydelser og/eller betale mere for dem i bestræbelserne på at undgå USA.

»Vi er nødt til først at finde ud af, hvilke varer og tjenester vi køber, og om der er relevante alternativer, før vi kan træffe beslutninger.«

Hvad hvis der ikke findes alternativer, der er gode nok?

»Så må vi vurdere, hvor kritisk det er. Vi har jævnligt dialoger med danske virksomheder, som så måske kan begynde at producere det, vi skal bruge.«

Er det her så ikke bare en gratis omgang?

»Det er da ikke en gratis omgang at sætte en undersøgelse i gang. Det koster en hel del medarbejderressourcer.«

Hvad koster det?

»Det ved jeg ikke, men jeg tror ikke, at det er voldsomt.«

Afkast eller moral

Københavns Kommune har også store investeringer i 204 amerikanske virksomheder, heriblandt Tesla, Amazon, Meta, Apple, Google, Microsoft, Eli Lilly, Johnson & Johnson, General Motors og Ford.

Aktier, der har givet gode afkast i de seneste år, men som Line Barfod vil af med.

»Vi har ingen interesse i at fremme virksomheder i et land, der truer med en handelskrig og med at angribe Rigsfællesskabet,« siger hun.

Skal kommunens investeringer fortsat laves med afkast for øje?

»Ja, men ligesom vi har skruet ned for investeringerne i olie og kul, skal vi hele tiden se på, om vi investerer i noget, kommunen ønsker at fremme.«

Er I så villige til at gå på kompromis med afkastet?

»EU vil producere langt mere i Europa, og de nordiske lande vil arbejde tættere sammen. Så der er jo en god mulighed for, at der kommer et godt afkast på investeringer i europæiske virksomheder i fremtiden.«

Et flertal på Københavns Rådhus støtter forslaget, mens Venstre og De Konservative er kritiske.

Til TV 2 udtrykker børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) således skepsis over for at lade følelserne styre indkøbspolitikken.

»Vi risikerer, at der er nogle, vi skal boykotte i marts, og nogle andre, vi skal boykotte i april. At USA har ført en tosset politik her og nu, skal ikke få Københavns Kommune til at handle i affekt,« siger han.

Administrerende direktør i Aarstiderne Heidi Boye er stoppet med øjeblikkelig virkning efter knap et år på posten.

Det skriver dagligvarekoncernen Dagrofa, som ejer måltidskassevirksomheden, i en pressemeddelelse ifølge mediet Food Supply.

Der har tilsyneladende ikke været fuld opbakning i Aarstiderne til Heidi Boye som topchef.

Bestyrelsesformand i Aarstiderne Tomas Pietrangeli udtaler i meddelelsen, at den administrerende direktør skal have "en bred og fuld intern opbakning", hvorefter han takker Heidi Boye for samarbejdet.

Heidi Boye blev ansat som administrerende direktør i virksomheden i maj 2024, efter at den tidligere direktør Annette Hartvig Bohé stoppede efter 22 år på posten.

Inden da havde Boye været landedirektør i Too Good To Go i fem år. Hun har desuden en master i marketing, kommunikation og økonomi og en ph.d. i forbrugeradfærd fra CBS.

Vicedirektør i Aarstiderne Thomas Slott tiltræder som midlertidig administrerende direktør, indtil der findes en ny topchef til virksomheden, der sælger måltidskasser og frugt- og grøntkasser.

Aarstiderne blev etableret i 1999 af Thomas Harttung og Søren Ejlersen.

Virksomheden startede med at levere kasser med grøntsager fra mindre avlere suppleret med kød, fisk og kolonialvarer. Efterfølgende er Aarstiderne også begyndt at sælge måltidskasser og dagligvarer online.

Det gik hårdt ud over Aarstidernes finanser, da inflationen tog fart i løbet af 2022, og året endte med et underskud på knap 35 millioner kroner.

I 2023 fik virksomheden dog vendt de røde tal og endte med et overskud på knap 10 millioner kroner.

I årsregnskabet skrev ledelsen, at forretningen var kommet tilbage i sort gennem streng styring af omkostningerne, effektivisering af driften og fokus på kernekompetencer.

Dagrofa, som står bag kæderne Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb, underskrev i oktober sidste år en aftale om at købe Aarstiderne.

/ritzau/

Den voldsomme vækst i antallet af store datacentre med tungt og dyrt computerudstyr skaber helt nye risici for elnettet.

Ikke blot har man mange steder i verden svært ved at følge med udbygningen, så de strømslugende kæmper skaber problemer med elforsyningen i menige hjem.

Nu truer datacentrenes håndtering af udsving på elnettene også hele stabiliteten i elforsyningen i USA, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Pludselig forsvandt 60 datacentre

Datacentrene forsøger nemlig at beskytte de dyre chip og alt det elektroniske grej mod at blive beskadiget ved udsving i elforsyningen.

Det gør de ved hurtigt at skifte strømkilde til de enorme dieselnødgeneratorer, som er installeret i datacentrene, for at undgå, at udstyret brænder sammen eller bliver ødelagt, hvis strømmen pludselig skulle forsvinde.

Den manøvre betyder så til gengæld, at der pludselig er enorme mængder af overskudsstrøm i elnettene, som disponerer med datacentrenes store forbrug.

En episode fra 10. juli 2024, som først nu er kommet frem, illustrerer problemets omfang.

Uden for den amerikanske hovedstad, Washington, D.C., ligger et kæmpe område, som huser flere end 200 datacentre. Disse forbruger omtrent samme mængder strøm som hele storbyen Boston. Men på denne sommerdag blev 60 af datacentrene pludselig koblet af elnettet og skiftede til nødgeneratorerne.

De massive mængder af overskudsstrøm skabte en kritisk situation for elnettet, og elselskaberne måtte i hast skrue ned for elproduktionen for at beskytte elnettet og undgå, at det i værste fald ville medføre et kæmpe strømudfald i hele området.

»Disse datacentre bliver større og forbruger mere energi, men nettet er ikke designet til at modstå tabet af datacentre på 1.500 megawatt,« siger Jon Moura, som er direktør for North American Electric Reliability Corporation, NERCs, analyseafdeling for pålidelighed, til Reuters.

NERC er den føderale myndighed på området.

Elforbruget er eksploderet

Elforbruget i datacentrene er eksploderet med udbredelsen af kryptovalutaer som bitcoin og kunstig intelligens (KI).

Kryptovalutaerne bruger computerkræfter på at udregne stadig mere komplekse algoritmer, som udløser et bestemt antal for eksempel bitcoins. Kunstig intelligens bruger computerkræfterne til at besvare brugernes henvendelser om at få svar, få skrevet tekster, få skabt billeder, film, musik eller programkoder.

Strømforbruget i USA står til at sætte nye rekorder i 2025 og 2026. Det spåede Energy Information Administration (EIA) under det amerikanske energiministerium i januar 2025.

Det er netop den voksende brug af datacentre til kunstig intelligens og kryptovalutaer, der sammen med voksende brug af strøm i både hjem og på arbejdspladser til opvarmning og transport tilsammen banker strømforbruget i vejret.

Det satte i 2024 rekord med 4.082 milliarder kilowatt-timer (kWh) men vil ifølge EIA nå 4.179 milliarder kWh i år (heraf 1.524 milliarder kWh for private forbrugere) og 4.239 milliarder kWh i 2026.

Ifølge investeringsbanken Goldman Sachs' beregninger sluger en almindelig forespørgsel hos tjenesten ChatGPT næsten ti gange mere elektricitet end en søgning hos Google, og Goldman Sachs forventer, at elforbrug i datacentrene, som huser de kraftige computere bag kunstig intelligens, vil vokse med 160 procent i 2030.

Nej til at tage chancen

Tal fra Texas' største operatør på elnetområdet, Electric Reliability Council of Texas, viser, at der siden 2020 har været 30 episoder, hvor energislugende datacentre og kryptocentre pludselig har koblet sig af og dermed været ved at forårsage nedbrud på elnettene.

I december 2022 blev næsten 400 kryptocentre, datacentre og produktionsfaciliteter til olie og gas koblet af uden forudgående advarsel, da en transformerstation i det vestlige Texas fik en fejl. Det betød, at der var næsten 1.700 megawatt el i overskud, svarende til omkring fem procent af elnettets samlede kapacitet. Elproduktion af 112 megawatt måtte i hast lukkes ned for at undgå problemer.

NERC fremlagde i december 2024 forudsigelser af, at næsten hele USA står over for større risici for strømudfald over de næste fem-ti år.

Elselskaberne har bedt datacentrene om ikke at koble sig af, når strømforsyningerne svinger, men ejerne af datacentrene frygter, at elektronisk udstyr og kølesystemer vil blive beskadiget, og er derfor ikke villige til at ændre på sikkerhedsrutinerne, selv om de gerne vil hjælpe med at undgå problemer.